23948sdkhjf

12 kilometer ny vej til aarhusianerne

I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang

Om cirka fem år bliver det sydlige Aarhus bedre forbundet med E45 og resten af kommunen, når Bering-Beder-vejen står færdig.

Hos Teknik og Miljø er arbejdet med vejen i fuld gang med blandt andet projektering og justeringer af den præcise linjeføring, hvorefter dialogen med lokale lodsejere og andre berørte begynder.

De kommende uger bliver projektet imidlertid synligt for alle andre, når  forundersøgelser går i gang på den kommende vejstrækning, der skal forbinde Oddervej med E45.

- Det er skønt, at de første skovle kommer i jorden til anlægningen af vejen, der har været længe undervejs. Godt nok er vi stadig i en tidlig fase, og meget arbejde venter forude, inden aarhusianerne får glæde af vejen. Men vejen har i mange år været en mærkesag for mig og været efterspurgt af borgerne i Aarhus Syd, så det er rart, at det første synlige fremskridt nu sker, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.

Sideløbende med forundersøgelserne prøvegraver Moesgaard Museum efter arkæologiske fund. Et arbejde, som både i forhold til længde og areal ikke er set større de seneste 15 år.

Og da det bakkede østjyske landskab gav gode levevilkår i stort set alle perioder i oldtiden, vurderer museet, at der er gode chancer for at gøre interessante fund.

Bering-Beder-projektet forventes at koste omkring 450 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095