23948sdkhjf

Nyt busvaskeanlæg i Esbjerg

De Blå Busser i Esbjerg har fået det sidste nye inden for busvaskeanlæg.

De seneste år er der sket en stor udvikling inden for busvaskeanlæg. Det får man bevis for i Esbjerg, når man ser det anlæg, der er monteret hos De Blå Busser.

Busselskabet kører både turistkørsel og en række ruter for Sydtrafik. Derfor er der behov for at vaske busserne hver dag, og det stiller krav om et pålidelig og effektivt busvaskeanlæg.

- De har netop installeret et 3-børstes Magnum anlæg fra Christ i en helt nyopført vaskehal, fortæller Per Brødsted fra Wennstrøm, der forhandler Christ vaskeanlæg herhjemme.

- Anlægget har fuld overvågning, så der kommer en besked, hvis der er et problem med maskinen eller vandanlægget.

Børster med center-overlap
Anlægget har tre børster - to på siden og et i toppen. Der vaskes med center-overlap, hvor de to sidebørster overlapper hinanden, så køretøjet får en helt ren front. Den vasker fronten på en bus uanset hvilke spejle de har. Børsterne kører udenom.

Hele vasken foregår med genbrugsvand. Det eneste nye vand, den bruger, er det vand, der skylles med til sidst.

Anlægget har også det sidste nye inden for genbrugsanlæg og skyllesystem.

- De Blå Bussers nye Magnum-vaskeanlæg er monteret med Sednsofil Plus skumbørster. De har den egenskab, at de virker polerende og er skånsomme over for lakken, forklarer Per Brødsted, som pointerer, at børsterne er fremstillet af et skummateriale, der ikke slides. De kan godt rykkes i stykker; men de bliver ikke slidte ligesom plast-børster.

- Skulle de blive rykket i stykker, kan vi skifte små sektioner af børster. Vi behøver ikke skifte hele børsten.

- Styringen af vaskeanlæggets sidebørster foregår med rustfri tandstang, så der er ingen brug af tandrem eller wire. Det gør maskinen stabil, slutter Per Brødsted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078