23948sdkhjf

Se billederne: Denne last bliver til en bro

Sidste uge blev de første broelementer kørt fra havnen i Frederiksværk til den nye fjordforbindelse ved Frederikssund

TUNG LAST

Hvert broelement vejer mellem 99 og 113 ton. Der skal i alt fragtes 492 elementer fra Frederiksværk til Frederikssund. Det er samlet set en last på mellem 48.708 og 55.596 ton

I regn og slud skal posten ud. Og det skal 100 ton tunge broelementer også.

Det var noget af et syn, da den 30 meter lange lastbil mandag 7. marts tog hul på transporten af broelementer til Kronprinsesse Marys Bro - den nye bro over Roskilde Fjord.

- Brodækket på Fjordforbindelsen kommer til at bestå af i alt 492 elementer, så vi skal altså gentage disse transporter 492 gange over det kommende år, forklarer Henrik Vincentsen, som er projektchef i Vejdirektoratet.

I alt 12 brodæk-elementer skulle ankomme med skib til Frederiksværk, men 7. marts nøjedes man dog med to transporter gennem det snedækkede landskab mellem havnen i Frederiksværk og byggepladsen lige syd for Frederikssund.

De resterende elementer skulle efter planen blive fragtet til byggepladsen med to-tre daglige transporter i ugens løb, afhængigt af vejret.

Langsom transport
De store betonelementer vejer hver mellem 99 og 113 ton, og de fuldt lastede transportere må maksimalt køre med en hastighed på 45 km/t.

Turen fra Frederiksværk til Frederikssund, der i personbil normalt tager cirka 25 minutter, tog derfor godt halvanden time.

Den sværeste del på ruten var turen gennem rundkørslerne på strækningen, forklarer Henrik Vincentsen. Her skulle transporterne helt ned i fart, og trafikken standses af følgebiler.

Fjordforbindelsen

Den nye bro over Roskilde Fjord, som bærer navnet Kronprinsesse Marys bro, bliver en betalingsbro. Betalingsanlægget vil være det første free flow betalingsanlæg i Danmark.

Fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang fire-spors motortrafikvej syd for Frederikssund og knap 1,4 km vil ligge på en højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage.

Projektets samlede budget er på cirka to mia. kroner, og den  nye fjordforbindelse og betalingsanlægget forventes åbnet  ultimo 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422