23948sdkhjf

Irlands mørke øl snupper færgen

Seatruck sejler hektoliter efter hektoliter af mørkt Guinness-øl fra Irland til England
Den altdominerende helligdag på den grønne ø, Irland, er stærkt på vej.

Skt. Patricks dag, den irske nationaldag, løber af stablen den 17. marts, og vil traditionen tro medføre festivitas, grønne fodboldtrøjer, keltisk musik og masser af velskænket, mørkt og tyktflydende Guinness. Forberedelserne er i fuld gang, og fra vores venner hos ro/ro-færgerederiet Seatruck har vi modtaget dette foto af en noget speciel vognladning, der forleden dag rullede om bord på en af rederiets ro/ro-færger.

Der bor nemlig som bekendt rigtig, rigtig mange irere i England, hvilket betyder, at der bliver brug for utrolige mængder Guinness i London, Manchester, Liverpool og andre engelske byer, som er i besiddelse af en pub.

Og det mørke, harske og tyktflydende irske øl ruller i øjeblikket fra bryggerierne i Irland og videre til England i stor stil - i dette tilfælde med færgeoverfarten mellem Dublin og Liverpool.

Her sejler Seatruck-færgen fire gange dagligt og forbinder de to stolte havnebyer.

Sankt Patrick er Irlands skytshelgen, og han regnes for at have indført kristendommen i landet så tidligt som i det 5. århundrede. Han døde 17. marts 461, og siden er denne dato blevet en nationaldag.

På Skt. Patricks dag mødes irere overalt i verden og fester med øl og musik. Dette sker ofte på irske pubs, der efterhånden er at finde over det meste af verden. Mange steder afholdes der parader, hvor deltagerne er klædt i grønt og orange som et symbol på Irland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089