Vestfyn Trækker bliver større end nogensinde
Årets store transportmesse, Vestfyn Trækker 2018, kommer til at slå alle tænkelige rekorder. Der bliver åbnet op for et areal på 8.000 kvadratmeter, som vil bliver inddraget til standareal. Det betyder, at Vestfyn Trækker får et areal på mere end 50.000 kvadratmeter. Dermed kan VBG, der arrangerer messen, opfylde ønsker fra mange udstillere om at få større stande - og der vil også blive plads til flere udstillere.
Det fortæller Kim Kristensen, som er medansvarlig for gennemførelsen af Vestfyn Trækker 2018.
- Det nye udstillingsareal bliver på den vestlige side af Industrivej ved siden af Danlad, hvor vi har haft parkering før. Det kommer til at ligge lige over for hovedindgangen og cafeteria-teltet, forklarer Kim.
- Arealmæssigt bliver det vores største nogensinde. Der bliver også plads til flere udstillere.
- Vi er ved at lægge sidste hånd på standplanen. Udover de mange udstillere skal der også være plads til det store cafeteria-telt, den lange teltgade og den store krankonkurrence.
Åets Opbygninger
Årets Opbygninger 2018 vil finde sted på Vestfyn Trækker. Det har Messecenter Herning besluttet. De står for arrangementer, hvor de opbyggervirksomheder, der udstiller, får mulighed for at vise deres bedste opbygninger, som de besøgende får lov til at stemme på.
Også semifinalen i DTL’s konkurrence om Årets Transportvirksomhed afvikles på messen.
Kim Kristensen håber, at udstillerne vil tænke på at lave aktiviteter på messen.
- Vi har mulighed for at markedsføre aktiviteter på vores hjemmeside og Facebook, , siger han.
- I skrivende stund har SAWO, MCH Messecenter Herning, VBG, DTL Danske Vognmænd anmeldt aktiviteter under messen.
Vestfyn Trækker 2018 holdes 25. maj - 27. maj i Ejby.
Artiklen er en del af temaet Vestfyn Trækker 2018.