23948sdkhjf

Tre Volvo’er til Hasselager

J. Buhl & Sønner A/S i Hasselager har fået leveret tre forskellige Volvo’er - to FH’er og en FM.

Den første er en Volvo FH 500 med Globetrotter førerhus, Volvo Dynamisk Styring, norgesbogie og New York førerhuspakke med originale lædersæder. Der er en 10 ton foraksel. Bilen er opbygget som krantrækker med HIAB X-HiPro E-6 og fly-jib 100X-5 hos SAWO i Århus.

Den anden er ligeledes en Volvo FH 500, men en ”traditionel” bogietrækker både til kørsel i Norge og i Danmark med tipsættevogn. Bilen er leveret med New York førerhuspakke, originale lædersæder, køleskab, Work Remote, fuld luftaffjedring og I-Shift gearkasse. Den er opbygget med stor tank i venstre side samt hydraulik- og værktøjskasse i højre side.

Den tredje er en Volvo FM 500 leveret med Globetrotter førerhus, fuld luftaffjedring, I-Shift automatgearkasse og el-hydraulisk styrbar fjerde aksel. Der er Komfort+ førerhuspakke, originale lædersæder, Volvo Dynamisk Styring samt bak- og læssekamera. Den er opbygget med frontmonteret HMF 2120-K5 kran og 3-vejs wirehejs hos HMF i Galten.

Alle biler er lakeret hos Ringvejens Autolakereri i Silkeborg, og det er Jacob Bøje fra Volvo Truck Center i Århus, der har stået for leveringen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.516