23948sdkhjf

Volvo: - Lærlinge og elever er af højeste prioritet

Kampen om de gode lærlinge og elever er benhård. Også lastvognsbranchen mærker, at det er svært at tiltrække de unge.

Volvo Danmark har derfor de seneste år søsat forskellige initiativer for at tiltrække og ikke mindst fastholde de gode lærlinge og elever. Et af disse er et stort lærlinge- og elevarrangement, hvor de nye talenter mødes til teambuilding baseret på Volvos værdier og kundeløfter.

I arrangementet deltog elever og lærlinge samt flere instruktører fra alle fire danske forhandlere af Volvo Trucks og Renault Trucks: Autohuset Vestergaard, Skifter Lastbil, Titan Lastvogne og Volvo Truck Center. I alt deltog over 80 elever og lærlinge i arrangement,og der var lagt op til to dage med masser af mentale og fysiske udfordringer, frisk luft og socialt samvær.

På førstedagen blev der i alt gennemført 13 forskellige aktiviteter som foreksempel sumobrydning, støvlekast og bueskydning, og dagen sluttede festligt med et grillarrangement. På dag to kunne det første hold nyde solopgangen på stranden, imens de byggede deres tømmerflåde, og senere stod programmet på QR skattejagt

- Selvom det var et stramt program og et stort hold, blev der gået til stålet – og jeg er særdeles imponeret over den fightervilje, der var blandt samtlige deltagere. Alle var med og løftede i flok sammen med deres teamkammerater, siger Christian Seeberg, der er koordinator på arrangementet.

Jan Egegaard Jensen, chef for kompetenceudvikling hos Volvo Danmark, er ikke i tvivl om, at ressourcerne, der bruges på arrangementet, er godt givet ud.

- Vi tror på, at disse to dage medvirker til, at elever og lærlinge hos Volvo får en følelse af at være særdeles værdsatte i organisationen, og at de kan mærke, at de er en del af noget større. Det er jo vores fremtid, vi investerer i, siger Jan Egegaard Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094