23948sdkhjf

Thortrans afliver engangspallen

Randers-virksomheden får nu tydeligt bevis for sin indsats for bæredygtighed

Når kunderne i fremtiden får leveret deres varer fra Thortrans, kommer det ikke til at foregå med den traditionelle engangspalle, som vi kender den.

I stedet vil pallerne være fremstillet af genbrugstræ – og det har medvirket, at Thortrans nu kan bryste sig af en såkaldt FSC-certificering, der viser, at her er man særligt bæredygtige, når det kommer til virksomhedens brug af træ-produkter.

FSC står for Forest Stewardship Council og er en international non-profit mærkningsordning. FSC-mærket er en sikkerhed for træ og papir, man kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

Et kvalitetsstempel
Thortrans Randers genbruger deres overskudtræ og behandler affald miljøbevidst korrekt. Medlemskabet hos FSC Danmark skal være med til at fremme opmærksomheden og give kunderne endnu større kendskab til virksomhedens arbejde, fortæller Lars Thomas Kristensen, medejer og direktør i Thortrans:

- FSC-mærkets høje standard har givet vores træprodukter et kvalitetsstempel, som vi har manglet i forhold til at kunne fortælle omverdenen, hvor gode vores produkter faktisk er.

Vil aflive engangspallen
Thortrans Randers afhenter træpaller og defekte paller fra deres kunder, som bliver knust og genanvendt til nye træprodukter, som træflis, brænde og briketter.

- Vi producerer paller, planker, træflis og træpiller af overskudstræ. Disse produkter er nu FSC Recycled-godkendt. Vores målsætning er at blive Nordens største leverandør af bæredygtige genbrugspaller med mere, der er fremstillet af genbrugstræ og solgt som FSC Recycled. Vi vil gerne aflive engangspallen og i stedet give den flere liv, siger Lars Thomas Kristensen.

Med en FSC Recycled-certificering underlægges en virksomhed årlig tredjeparts kontrol, som blandt andet omfatter en kontrol af, at genbrugsråvarer lever op til anerkendte definitioner på genbrug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094