23948sdkhjf

Lidl bygger hightech-lager

Moderniseringen af centrallageret i Køge er Lidls seneste tiltag i Danmark

Lidls lager i Køge skal udvides med en tilbygning på 6.400 kvadratmeter, et hightech-lager.

Her indrettes et halvautomatisk plukkesystem og et fuldt automatiseret pallehøjlager, som efter planen står klar i 2020. Her vil førerløse kraner cirkulere mellem hinanden fra palle til plukkestation i op til 30 meters højde.

Med udvidelsen vil Lidl effektivisere og styrke sit logistik- og leveringsnet i Danmark.

- Det vil i sidste ende sikre, at forbrugerne altid har adgang til dagsfrisk frugt, grønt og andre kvalitetsvarer til en skarp pris i dagligvarekædens butikker, siger adm. direktør Dirk Fust fra Lidl.

- Med det nye højteknologiske lager kan vi fortsætte med at levere kvalitetsprodukter til yderst konkurrencedygtige priser,

- Vi fintuner leverandørkæden og skærer ned vores omkostninger, siger han

Vil ekspandere på Sjælland 
- Lidl er en virksomhed i vækst, og udvidelsen er en helt naturlig forlængelse af vores strategi om at ekspandere på Sjælland og i hovedstadsområdet.

Med udvidelsen tager vi den nyeste teknologi i brug, så vi kan yde en endnu bedre service og kvalitet til den danske forbruger.

Højlageret er en såkaldt Clad-Rack udbygning af Lidls nuværende manuelle lager i Køge, der udbygger den samlede pallekapacitet med over 300 procent.

Udvidelsen gør det muligt at automatisere plukkeprocessen på lageret og forbedre de ansattes arbejdsforhold.

Prisvindende logistiksystem 
Det nye lager bygger på det prisvindende Adapto-system (ACP) fra Vanderlande.

Det er en hollandsk virksomhed, som udvikler logistiksystemer, og som allerede arbejder tæt sammen med Lidl i andre lande.

- Lidl er en af vores absolut vigtigste kunder, så det glæder mig, at vi nu kan udbygge samarbejdet med et projekt i Danmark, siger adm. direktør Matthias Kramm fra Vanderlande.

- Lidl er med sine høje krav til teknologi og store fremtidsvisioner en perfekt partner at kickstarte vores visioner for Danmark med.

Lidls nye hightech logistiksystem i Køge forventes at skabe cirka 30 arbejdspladser inden for byggeriet i perioden frem til 2020. Lidl forventer ikke, at ændringerne i forbindelse med det udvidede lager har indvirkning på organisationen og lagerets medarbejderstab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079