23948sdkhjf

Danskere giver penge til filippinske chauffører

Indsamling har rundet en kvart millioner kroner
Der er stor opbakning til de 26 filippinske chauffører, der nu venter i et såkaldt safehouse, mens firmaet Kurt Beier efterforskes for menneskehandel. Chaufførerne har arbejdet for lave lønninger, og boet i hvad der beskrives som en slumlejr i Padborg.

Fagforbundet 3F har organiseret en indsamling til støtte for chaufførerne, og den har netop rundet en kvart million kroner. Det skriver Avisen.dk.

Jan Villadsen, gruppeformand for transportgruppen i 3F, er særligt glad for, at det dækker over rigtig mange mindre bidrag:

- De mange små bidrag viser, at der er bred, folkelig opbakning til chaufførerne. De skal vide, at de forhold, de har oplevet, ikke er udtryk for dansk mentalitet, siger Jan Villadsen fra 3F.

De 26 filippinske chauffører har besluttet at sige nej til Kurt Beiers tilbud om ny kontrakt til en månedsløn på 9.700 kroner.

- De danske chauffører synes, det er stærkt, at filippinerne har sagt nej til at føje firmaet. De ønsker ikke at være en del af en arbejdsgivers forsøg på social dumping. Det er meget flot, når man tænker på, at det kan have store konsekvenser for dem, siger Jan Villadsen ifølge Avisen.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078