Øget hastighed for lastbiler på landeveje giver stor gevinst
Af Camilla Gade
Vejdirektoratet har i et notat beregnet, at der vil være en erhvervsøkonomisk gevinst på omkring 560 mio. kr. om året ved at sætte hastigheden op for lastbiler på landevejene fra 70 km/t til 80 km/t. Det skyldes især den øgede fremkommelighed.
- En øget hastighed på statens landeveje for lastbiler fra de lovbefalede 70 km/t til 80 km/t har gennem mange år været en mærkesag for DTL, siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard, og fortsætter:
- DTL mener også, at erhvervet kan have fordel af en sådan ændring af de faste hastighedsgrænser for store køretøjer. Vi er desuden overbeviste om, at nettoresultatet på trafiksikkerhed vil være positiv, da ensartede hastigheder i sig selv skaber mere ro, naturligt flow og færre hasarderede overhalinger i trafikken.
Politisk flertal
- Nu ser der så ud til at være politisk flertal bag ved initiativet, som følger op på DTLs arbejde med at få udlignet hastighedsforskellene mellem lastbiler og privatbiler på omfartsvejene i bymæssig bebyggelse. En sag, som gennem årene har været åbenlys, da der også vil være trafiksikkerhedsmæssige fordele ved at få udlignet hastighedsforskellene, fastslår Erik Østergaard.
Dengang blev det besluttet, at lastbiler kunne få lov til at køre med samme hastighed som privatbiler på omfartsveje i tættere bebygget område. En åbning, der indtil nu ikke har afstedkommet negative påvirkninger af trafikafviklingen og ulykkesstatistikkerne. Nu er turen så kommet til landevejene, hvor lastbilerne i rigtig mange år har været begrænset af max. 70 km/t., mens privatbiler har måttet køre 80 km/t.
En forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler på alle veje uden for tættere bebygget område til 80 km/t vil ifølge Vejdirektoratet kræve, at hastighedsgrænsen nedskiltes på de vejstrækninger, der ikke er egnet til en hastighedsgrænse på 80 km/t. Vejdirektoratet har anslået, at finansiering til nedskiltning vil koste i omegnen af 30 mio. kr. En realisering af initiativet forudsætter derfor, at der politisk findes finansiering til nedskiltning.
- Men med de åbenlyse samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske fordele, forslaget indebærer, burde det være muligt at finde det i finanslovssammenhæng relativt beskedne beløb til nedskiltningen, udtaler Erik Østergaard.
