23948sdkhjf

MAN i nyt nordjysk samarbejde

Indleder samarbejde med Uggerhøj og etablerer MAN Nordjylland

I arbejdet med at kunne tilbyde kunderne den bedst mulige service i Nordjylland har MAN indgået et opsigtsvækkende samarbejde med Uggerhøj koncernen.

Uggerhøj er en af Nordjyllands største bilforhandlere med otte butikker og værksteder. På rods af, at Uggerhøj ikke tidligere har beskæftiget sig med lastbilsalg, har MAN valgt at sælge sin filial i Svenstrup, syd for Aalborg, til Uggerhøj koncernen og skabe et nyt selskab MAN Nordjylland.

Samtidig bliver MANs servicepartner i Nordjylland, Poul A. Olesen A/S, fusioneret ind i det nye selskab.

Poul A. Olesen har tre lastbilværksteder i Frederikshavn, Hjørring og Thisted.

Hos MAN er man overbevist om, at Uggerhøj er den helt rette partner, som kan sikre MAN yderligere vækst i Nordjylland.

- Beslutningen om at indgå et samarbejde med en ny forhandler, er helt i tråd med MANs strategi, om at udvikle et endnu stærkere netværk i Danmark, siger Thomas Skousgaard, der er ansvarlig for udvikling af MANs forhandlernetværk.

- At vi valgte Uggerhøj er ikke en tilfældigt. De har en yderst professionel og kompetent tilgang til person- og varebilsmarkedet. Kundetilfredshed er et vigtigt parameter for MAN, og vi kan helt sikkert også tage ved lære af personbilbranchen.

- Hvis der skal der opnås succes med at drive et moderne MAN-bilhus med salg og service af både lastbiler, varebiler og busser, kræves der et vist økonomisk fundament, ligesom alle stordriftsfordele skal kunne udnyttes. Der skal konstant investeres i både anlæg, varelager og kundetilfredshed.

Bilforhandler i 65 år
Uggerhøj har solgt personbiler af forskellige mærker i Nordjylland i 65 år.

- Vi har stor erfaring i at drive bilforretning og glæder os til nu at udvide aktiviteterne til også at omfatte lastbiler, varebiler og busser, siger Sten Uggerhøj, direktør for Uggerhøj koncernen.

- Vi mener, at vi kan overføre vores erfaring og vores værdier om god kundeservice til vores nye selskab, der skal drive lastbilforretningerne.

- At investere i fire nye lastbilhuse har været en stor beslutning for os. Det er ikke en helt ubetydelig investering. Derfor går vi 100 procent efter at lykkes.

Kommer med til december
Direktør Carl Henrik Houmann fra Poul A. Olesen A/S glæder sig til at blive en del af en større koncern i Nordjylland og til at arbejde sammen med Uggerhøj Koncernen.

- Vores fælles kompetencer inden for salg og service vil gøre MAN endnu stærkere i Nordjylland, spår han.

Efter planen sker overdragelsen af de fire MAN forretninger pr. 1. december 2018.

Fortsætter med at trimme
MAN Danmark har de seneste år arbejdet ihærdigt på at trimme forhandlernetværket. For et halvt år siden købte MAN det tidligere Nyscan-domicil på Avedøre Holme i Hvidovre. Det skal være med til at fastholde MAN’s position på markedet og sikre yderligere vækst.

Det nye MAN Nordjylland vil beskæftige omkring 50 medarbejdere i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Thisted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078