Årets bæredygtige lastbil
Der bliver efterhånden uddelt en hel del priser inden for lastbilsektoren. Den største af dem - Truck of the Year - bliver uddelt en gang om året, gerne på IAA-messen i Hannover. Dertil kommer en del andre priser i de forskellige lande.
De seneste tre år har italienerne uddelt prisen "årets bæredygtige lastbil."
Prisen uddeles sker på den årlige energimesse Ecomondo i Rimini i november. Det sker i samarbejde med det italienske transportmagasin Vado e Torno.
Prisen er en anerkendelse af de nyskabelser, der er med til at fremme ren og bæredygtig transport. Der lægges især vægt på teknologiske nyskabelser som kan fremme bæredygtig transport, men også alternative brændstoffer er i fokus.
I år var det Ivecos gas-lastbil Stralis NP 460, som løb med prisen.
Lastbilen kom på markedet sidste år og har især vakt interesse i Italien, hvor gas i forvejen er et udbredt brændstof i personbiler.
Ifølge dommerkomitéen kan en en Stralis NP 460 udføre enhver transportopgave. Den er en perfekt afløser for diesel-lastbilen.
Iveco har et komplet modelprogram af gaslastbiler, som omfatter sættevognstrækkere og trækkere til veksellad og ADR-transporter samt opgaver inden for byggesektoren.
Udover bæredygtighed lagde dommerne også vægt på komfort og sikkerhed.
Lastbilen kan køre op til 1.600 km på en enkelt påfyldning takket være de dobbelte LNG-tanke. Desuden er det også værd at vide, at Tyskland for nylig har fritaget gas-lastbiler for motorvejsafgifter.