23948sdkhjf

Agenturet der sendte chauffører til Beier-slum er suspenderet

Det filippinske agentur Primover, der har formidlet lastbilchauffører til Kurt Beier Transport, er blevet suspenderet af de filippinske myndigheder

Rekrutteringsagenturet United Primover Enterprise Inc i Manila må ikke længere rekruttere og formidle arbejdskraft til Europa, efter afsløring af usle forhold for filippinske lastbilchauffører i Europa. Blandt andet i det omstridte firma Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg, skriver Fagbladet 3F.

Det er myndigheden Philippine Overseas Employment Administration – POEA – der har suspenderet United Primover Enterprise Inc i Manila, der leverede lastbilchauffører til HBT Transport Internationale i Polen. Agenturet vil blive forhindret i yderligere rekruttering, indtil problemet er løst.

HBT Internationale Transporte er 100 procent tilknyttet det danske moderselskab HjertingSysteminvest ApS. Moderselskabet har blandt andet vognmandsvirksomheden Kurt Beier Transport A/S som datterselskab.

Ifølge det filippinske nyhedsmedie ABS-CBN News samarbejder de filippinske myndigheder nu med myndighederne i Danmark, Tyskland og Polen for at opretholde de filippinske lastbilchaufførers rettigheder.

Efter suspenderingen af Primeover, har Fagbladet 3F forgæves forsøgt at få en kommentarer fra POEA og den filippinske ambassadør i Norden. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra direktør i Kurt Beier Transport Karsten Beier.

Fagbladet 3F afslørede sidst i oktober, hvordan op imod 200 filippinske chauffører, der kørte for Kurt Beier Transport, boede i en slumlejr og arbejdede til 15 kroner i timen.

22 filippinske og fire srilankanske chauffører blev reddet ud af lejren og er nu under beskyttelse af Center Mod Menneskehandel.

Også i Tyskland er Kurt Beier-chauffører kommet i klemme og i Holland efterforsker politiet, ligesom i Danmark, flere sager om mulig menneskehandel med filippinske chauffører.

Den filippinske chauffør Jojit Cate var 14. september 2017 til møde med agenturet United Primover Enterprise i deres lokaler i Manila sammen med 60 andre interesserede.

- Alt det, de lovede, lød godt. God løn og forsikring med garanteret lægehjælp. Vi så også fotos af fine murstenshuse, som vi skulle bo i. Jeg skulle arbejde som chauffør i Polen i to år og var meget spændt og glad, da jeg gik derfra, husker Jojit Cate.

Han blev imidlertid mødt af en slumlejr i Padborg, og han er blandt de 22 filippinske chauffører, der sidst i oktober blev reddet ud af slumlejren. Han opholder sig på en hemmelig adresse under beskyttelse af Center Mod Menneskehandel sammen med 25 andre chauffører.

Filippinernes kummerlige forhold har udviklet sig til at blive en stor sag i Filippinerne. På mandag 26. november holder det filippinske senat en høring om social dumping i Europa med udgangspunkt i Padborg-sagen.

Kilde: Fagbladet 3F

Artiklen er en del af temaet Kurt Beier-sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078