Betonkanon med lav egenvægt
I forbindelse med lanceringen af den nye Iveco X-Way introducerede Iveco også sin nye specielle Super Loader-version, forkortet SL.
Denne specielle model er typisk målrettet til beton-industrien.
Derfor er det også helt naturligt, at virksomheden K.E. Beton i Ansager netop nu har modtaget det første eksemplar af sådan Iveco X-Way SL opbygget som betonkanon.
Landets letteste
Bilen er med en chassisvægt på under 9 ton markedets letteste 4-akslede chassis. Det giver mulighed for en endnu større nyttelast og derved mere beton leveret til kunden.
Bilen er hele 700 kg lettere end hans Iveco fra 2015 og op til 1300 kg lettere end mange af konkurrenters biler på markedet.
Bilen er en 4-Akslet Iveco X-Way 8x4 med 400 hk og 1.700 NM fra den stærkeste 9-liters motor tilgængelig.
Har selv stået for opbygningen
Bilen er blandt andet udstyret med Hi-Tronix 12-trins automat gearkasse, luftaffjedring på tredje og fjerde aksel, luksus fører- og passagersæde, IveConnect 7-tommer skærm, hill-holder, rocking-mode og varme i værktøjskassen.
Kunden har selv stået for opbygningen fra Italien. Bilen er solgt af Michael Anhøj, leveret og klargjort af Bache A/S i Esbjerg.