23948sdkhjf

ITD: Juster 25-timers parkeringen nu

Siden indførelsen af 25-timers tidsbegrænsning for parkering på de statslige rastepladser i juli sidste år har ordningen skabt store udfordringer for chauffører og vognmænd. Det skriver ITD på sin hjemmeside.

Ifølge organisationen skyldes problemer dels den generelle mangel på rastepladskapacitet og dels den uventede følgevirkning i forbindelse med implementering af begrænsningen, hvor myndighederne har valgt at kontrollere, om køretøjerne parkerer i de opmærkede båse.

ITD opfordrer til handling og skriver, at mange chauffører og vognmænd aktuelt rammes af høje bøder på grund af mangel på rastepladser.

- Hver dag tikker der bøder ind til chauffører og vognmænd, der har brug for at holde deres lovpligtige hvil og derfor kører ind på rastepladserne, og hvor der så ikke er plads til dem. Det ender så blandt andet med bøder, fordi håndhævelsen af de nye regler ikke levner plads til at udnytte rastepladserne optimalt. Der er brug for politisk handling her og nu, for bestemmelsen fungerer ikke i praksis. Situationen er fuldstændig uholdbar, og ministeren bør derfor snarest muligt indkalde alle relevante aktører til en fælles evaluering, så der kan rettes op på situationen, siger chef for ITD’s politisk afdeling, Jørn-Henrik Carstens.

For ITD er der ingen tvivl om, at svaret på problematikken i det lange løb er flere rastepladser. Her og nu er der dog brug for, at der hurtigst muligt optimeres på udnyttelsen af parkeringsarealerne, så der opmærkes flere båse.

- Der er hårdt brug for flere rastepladser og behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladerne bliver kun større. Mens vi venter på den optimale løsning må politikerne dog handle hurtigt og give branchen mulighed for at udnytte de ledige arealer på rastepladserne i det omfang, det er muligt og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Jørn-Henrik Carstens.

ITD sender nu et brev til transportministeren med opfordring til at indkalde alle relevante parter til en evaluering af situationen med henblik på hurtigt at rette op på de aktuelle problemer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078