I strømpesokker på læder og nappa
I dag skal vi ud og køre med vognmand Bo Loyd Skjødt fra Greve. Han fik sidste sommer leveret en ny Volvo FH500. Det er en bil, som vognmanden har gjort ekstra ud af. Det vil vi gerne se lidt nærmere på - og så vil vi også høre, hvordan en vognmand som Bo klarer sig. Han har 13 biler og 25 chauffører. Han er selv ude at køre - ikke hver dag, men i hvert fald tre dage om ugen.
Bo er medlem af ITD Arbejdsgiver, som er branchens nyeste arbejdsgiverforening. Den har indgået en overenskomst med Krifa. Det gør Bo en smule udsat. 3F har henvendt sig til ham og opfordrer ham til at tegne aftale med 3F.
- Det vil jeg ikke, siger Bo. De har så truet med en blokade. Jeg har sendt brevet til ITD’s advokat. Så må vi se, hvad der sker. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal tvinges til at lave en aftale med 3F, når jeg nu har en med Krifa.
Nej, det kan vi da heller ikke se.... Nå, men ikke mere snak om politik og overenskomster. Der skal køres lastbil, og vi møder Bo ved Copenhagen Truck Wash i Taastrup, hvor han får vasket lastbil. Der holder den - en sort Volvo FH500 6x2 med Globetrotter førerhus og New York førerhuspakke.
Ingen sko, tak - nå, okay
Jeg hilser pænt på Bo, og efter vasken skal vi straks afsted. Jeg skal have mine sko af, siger han. Okay. Dem stiller jeg på øverste trin, så de ikke bliver våde. Vi skal ud til DSV i Hedehusene for at hente en tom trailer, der skal flyttes til DSV i Taastrup.
Inde i bilen ser jeg læder og nappa så langt øjet rækker - lysebrunt og sort. Og så står der BLS Transport overalt - på gardinerne, ruderne, på gulvet, på bagvæggen, på spejlene.
- Vil du nogensinde kunne sælge den til en anden person, spørger jeg forsigtigt?
- Det er ikke mit problem. Om det er Volvo eller en anden, der køber den, så må de gøre med det, hvad de vil. Jeg laver en bil, som jeg vil have den. Jeg spekulerer ikke på, hvordan den ser ud, når jeg skal sælge den. Jeg får et eller andet for den - og så er det det.
- Spejlene er nemme at pille ud, og syningerne kan man da bare pille op.
Bilen er plysset hos Lars fra Brande Autosadelmageri. Det er Lars, der har lavet de seneste tre af Bos biler; men Bo er bestemt ikke en almindelig kunde. Han vil hele tiden prøve noget nyt, også selv om Lars ikke altid er begejstret for de ideer, der kommer frem.
- Jeg ville blandt andet have disse syninger, som man kan få lavet i Holland, siger Bo og peger på hjørnerne af instrumentbordet. Dem fik jeg lavet første gang til denne bil. Det havde Lars ikke prøvet før.
Det samme med polstringen i dørene og på loftet. Polstringen er der lys i; men det mest specielle ved Bos seneste Volvo er udstødningsrørene. De er ført op bag førerhuset. De er lavet med lys i!
Transportmagasinet: Lys i udstødningsrørene? Spurgte du, om du kunne få det?
- Nej. Jeg spørger aldrig. Jeg siger, hvad jeg vil have. Hvis de siger, at noget ikke kan lade sig gøre; så skal jeg bare have det. Det ved de godt.
Lys i udstødningsrørene
- Lys i udstødningsrørene var bare en idé, jeg havde fået - og når jeg først får en idé, skal den føres ud i livet.
Bilen er bygget hos Volvo Truck Center i Viborg. Linatec har lavet de specielle udstødningsrør.
Måden det er løst på, er at have to rør: et inderrør og et yderrør. Der er viklet varmefolie om inderrøret for at holde temperaturen nede på 200 grader. Mere kan lysene ikke klare. Yderrøret er blevet laserskåret med Volvo-bogstaverne. Det er firmaet Linatec hjulpet med.
- Der er også lys i Volvo-navnet foran på kølergrillen, siger Bo - og vi iler straks foran for at se. Ganske rigtigt; der er lys inde bag bogstaverne. Det er svært at se i dagslyset, men i vaskehallen er det nemmere. Selv om bilen er sort, skal den åbenbart helst ses om natten.
Ikke besværlig, men krævende
Transportmagasinet: Er du ikke lidt af en besværlig kunde?
- Nej, jeg synes ikke jeg er besværlig, men jeg er nok krævende. Nu har jeg fået lavet en del biler hos Volvo i Viborg, så de er med på den, når jeg får nogle ideer. De får også selv nogle ideer, så de synes også, det er spændende med sådanne opgaver.
Transportmagasinet: Har du så fået en bil, som du vil have den?
- Jeg har fået en bil, som er tæt på det, jeg har villet. Selvfølgelig er jeg tilfreds. Jeg synes den er flot og den ser godt ud; men 100 procent tilfreds er jeg ikke. Det skal man aldrig være, for så får man ikke nye ideer til næste gang.
Transportmagasinet: Hvad ville du have gjort anderledes?
- Jeg synes, at udstødningerne ikke er høje nok. De skulle have været 10 cm. højere, så de kunne rage op over førerhuskanten; men hvis vi skulle starte forfra med udstødningerne, ville det blive et værre cirkus.
- Der er nogle af de ting, som man ikke kan vide, når man ikke har lavet det før.
- Desuden ville jeg have lavet pladen bag på førerhuset med mere svaj. Den er for lige, og det betyder, at udstødningsrørene slår mod pladen, når jeg bremser hårdt op.
- Vi har skåret i pladen og løst problemet, men næste gang skal jeg have en plade med større svaj, så der er plads til udstødningsrørene.
Der er også lidt med rattet. Det lyse læder slides hurtigt, når man bevæger hænderne på rattet. Det bliver misfarvet, og det kan Bo ikke holde ud at se på. Derfor har han bestilt et nyt rat med sort læder.
Kører på byggepladser
Transportmagasinet: Hvad siger folk til denne bil?
- De fleste synes, at den er flot og elegant; men de kan ikke forstå, at jeg kører på byggepladser med den.
- Selv om der er gjort mere ud af denne bil end de andre, så skal den kunne bruges til nøjagtig de samme ting. En bil er et arbejdsredskab. Den skal tjene penge.
- Og ja, det er da rigtig ærgerligt, når en chauffør ringer og siger, at han har lavet en bule i en af bilerne; men der er ikke noget at gøre ved det.
Hente en trailer hos DSV
Hos DSV i Hedehusene skal vi hente en tom trailer. Den står et sted i den lange række af trailere ved det 500 meter lange hegn på terminalpladsen. Vi ved ikke hvor, den holder, men Bo har et nummer, som vi kigger efter.
- Vi bytter trailere for DSV om eftermiddagen. Vi henter en tom her og kører den til Taastrup. Så står der en lastet trailer med kaffe, kaffefløde eller lignende, som skal køres her til terminalen i Hedehusene.
Transportmagasinet: Så du ved, hvad du kører med?
- Vi ved altid, hvad vi kører med, svarer Bo. Vi går altid ud og kigger, hvad vi har med.
Endelig finder vi traileren. Bo kører til med bagenden og bakker hen til den. Han har kamera på, når han bakker. Der er også luft på både for- og bagakslen. Så kan han hæve den forreste del eller den bagerste del; men han kan også vælg at hæve hele bilen.
Vi går udenfor for at spænde traileren fast.
Jeg får skoene på, mens jeg balancerer på det øverste trin. Jeg klatrer ned, og nu viser Bo endnu en ekstra detalje på bilen.
Lille ovn til handskerne
- En af de ting, jeg altid bliver irriteret over, når det regner, er, at mine handsker bliver våde. Så jeg har fået lavet et lille rum med en varmeovn. Så kan mine handsker ligger der og tørre, siger han og åbner for et lille rum ved siden af døren.
- Jeg har også mit eget håndsving, når jeg skal spænde traileren fast. Jeg har et skab skjult under skørtet.
Håndsvinget var for langt, så det kunne ikke ligge i skabet, så vi har været nødt til at modificere det lidt, fortæller han, da han tager håndsvinget ud. Det består af to dele, som han sætter sammen - og så bruger han det til at sænke traileren ned på skamlen og til at hæve trailerens støtteben. Så er vi klar til at køre tilbage til Taastrup.
På vej ud kommer en af Bos andre biler ind. Det er også en sort Volvo.
- Det er en pusher trækker, mens min er en bogie-trækker. Ellers er indretninen ens, oplyser Bo. Den har de samme farver indenfor, bare modsat. Hvor min er sort, er hans lys - og omvendt.
- Vi mødes tit her på terminalen, eller når vi er ude at vaske biler, siger Bo og holder et lille møde med Nicklas, der er chauffør i den anden bil. Han er her for at aflevere en fuld trailer og køre en tom tilbage til Taastrup.
- Nå, vi ses nok nede ved vaskehallen, slutter Bo - og sætter gang i den store Volvo FH500.
Mødested ved vaskehallen
Vaskehallen i Høje Taastrup Transport Center er ofte mødestedet for Bo og hans chauffører, for når de har en halv times pause, kører de derned. Bilerne skal vaskes - mindst en gang om ugen.
Bo har en abonnementsordning hos Copenhagen Truck Wash. Han betaler et fast beløb om måneden, og så kan han få vasket sin bil to gange pr. måned.
På vej tilbage til Taastrup med den tomme trailer fortæller Bo, hvordan han er endt som vognmand.
- Min far var vognmand, så det endte jo også med, at jeg blev det; men oprindelig ville jeg have været lastbilmekaniker, men jeg var bare ikke stor nok dengang, fortæller Bo, som i dag er 178 meter høj.
- Jeg havde også en periode, hvor jeg ville være elektriker; men det blev ikke til noget. I stedet kom jeg i butik. Her var jeg i fem år, før jeg begyndte at køre for min far. Det er 27 år siden, da jeg var 21 år. Jeg har kørt lastbil lige siden.
Startede selv
På et tidspunkt blev Bo og hans far uenige, så Bo startede for sig selv. I starten kørte han en masse Norgeskørsel i sin Scania, der var hans første lastbil; men han kom hurtigt hjem til Danmark igen for at køre for DSV.
- Jeg har kørt for DSV altid, også dengang det hed DFDS. Jeg kører også for andre kunder; men DSV er der altid. Jeg kender alle menneskerne. Det er de samme, som dengang jeg kørte for DFDS, Roland Munck og Th. Petersen & Søn. De er i DSV mange af dem.
- Når man kender så mange, er det dejligt nemt. Jeg ved, hvordan de gerne vil have det; og de ved, hvordan jeg gør det.
Som sin far har Bo Loyd Skjødt også altid kørt med 2-mand betjente biler. Der er ingen grund til at bilen holder stille om natten, hvis der er noget at køre med.
13 biler og 25 chauffører
I dag skal Bo holde styr på sine 25 mand og de 13 biler. Det gør man med en app i sin mobiltelefon. Han har GPS track unit i alle biler, så han kan se dem på sin mobiltelefon; men i virkeligheden er der ikke så meget at holde styr på.
- Chaufførerne passer meget sig selv, forklarer Bo.
- Som udgangspunkt kører hver bil for den samme afdeling i DSV hele tiden. Afdelingen giver dem direkte besked, når der er opgaver. Det er kun engang imellem, at sagerne kommer ind over mig. Chaufføren ved altid, hvad han skal - uanset om det er dagchaufføren eller hans natmand.
- Natmanden kommer hjem med en trailer fra Jylland. Den skal han dagmanden ud og tømme for den samme afdeling. Og så sætter de ham til noget andet.
- Jeg kører selv lidt forskelligt. I næste uge skal jeg afløse en af chaufførerne, som har fri. I går kørte jeg beton. Jeg kører, der hvor der er behov. Alt kontorarbejde løn står jeg selv for. Derfor er jeg to dage om ugen på kontor, mens jeg er ude at køre i tre dage.
- Jeg er ikke så god til kontoret, jeg vil hellere køre; men jeg er heller ikke så god til at give tingene fra mig. Derfor har jeg endnu ikke fået en kontordame.
Transportmagasinet: Er det svært at finde folk?
- Det er ikke svært at finde folk, men det er svært at finde nogle, som rent faktisk kan finde ud af det, siger Bo.
- Lige nu ligger vi vognmænd og stjæler chauffører fra hinanden. Det er ikke rart. I gamle dage var der en gentleman agreement, at man ikke stjal hinandens chauffører. Man ringede til naboen, hvis en af hans chauffører søgte over til ens firma. Man fandt ud af det i mindelighed - men nu skifter en chauffør, hvis han kan få fem kroner mere hos naboen.
- Jeg har 25 mand, men jeg kan godt skifte 6-7 chauffører inden for en måned; men nogle af dem vil gerne tilbage igen efter et stykke tid.
Transportmagasinet: Hvordan har du det med det?
- Jeg bærer ikke nag. Der er naturligvis nogle, som man ikke vil have tilbage; men hvis chaufføren er dygtig og passer sit arbejde, har jeg ingen problemer med, at han kommer tilbage.
Mærket betyder ikke så meget
Bo har en Renault, to Iveco’er, to Scania’er, en Mercedes og syv Volvo’er; men helt nøgternt er han ligeglad med, hvad det er for en bil - bare den kan køre langt på literen.
- Hver bil kører over 100.000 km om året, så der er meget forskel på, om den går 3,1 eller 3,8 km på literen, siger han.
- Jeg har lige haft den nye Scania R500 på prøve. Den gik langt på literen - rigtig langt. Jeg har en Scania S580. Den kører 3,6 km/l. Min Mercedes kører også langt.
- Inden jeg købte Mercedes’en, havde vi den på prøve. En af chaufførerne ville se, hvor langt den kunne køre. Han tog en Jyllandstur i den. Han kørte 24 ton til Jylland og 12 ton hjem - og den gik næsten 5 km på en liter. Det var flot.
- Det ærgrer naturligvis sælgeren hos Volvo, at andre mærker kan køre længere. Derfor har vi aftalt, at når jeg skal have min næste Volvo, skal vi se, om den kan optimeres 100 procent.
- Der kan virkelig være forskel i brændstofforbruget. Når jeg kører 80 km/t, ligger Volvo’en på 1200-1300 omdrejninger, mens den kun er på 900 omdrejninger i Scania’en. Den sejtrækker meget mere, men det giver åbenbart et bedre brændstofforbrug.
Torben Larsen
Så er vi tilbage ved vaskehallen, hvor en af Bos andre chauffører lige har fået sin lastbil vasket, inden han skal til Randers. Det er Torben Larsen, der selv har været vognmand.
- Omkring år 2000 havde jeg 27 biler og 64 ansatte. Jeg var større end Bos lille butik, griner han.
- Jeg fik desværre hjerteproblemer, så jeg måtte sælge forretningen. Siden var jeg 10 år i Ikeas kørselsafdeling; men nu er jeg chauffør hos Bo.
- Jobbet passer mig fint. Jeg kører i en Scania S560 - og jeg er faktisk den af Bo’s chauffører, der kører længst på literen; men jeg har også kørt hele livet. Inden jeg selv blev vognmand, kørte jeg langture til Spanien, Italien, Grækenland... Så lærer man jo noget, som de unge i dag ikke kan.
- Hemmeligheden ved at køre langt på literen er at lade bilen rulle op til rundkørsler og lyskurver. Og så skal man lade være med at fyre den af, når man starter, siger Torben Larsen og stiger op i førerhuset. Han skal være i Randers kl. 18 - men han skal også lige nå et bad på Den Gyldne Ko i Korsør.
Bo skal tilbage til kontoret, mens Niklas Petersen, som lige er ankommet, skal køre endnu en fuld trailer til Hedehusene.
De står lidt og snakker om brændstofforbrug, dækeks-plosioner og tabte trailere, inden de bryder op og kører i hver sin retning.
Tak for turen.
