23948sdkhjf

Mærsk vil købe op til lands

Hvis Mærsk går ud og køber nye virksomheder op i løbet af de kommende år, vil der blive tale om at udvide forretningen til lands – ikke til vands. 

Det fortæller Mærsks CEO Søren Skou i et interview med Financial Times. Han understreger, at kun 20 pct. af Mærsks kunder benytter sig af selskabets ydelser på landjorden. 

- Men 100 pct. har brug for en lastbil for at komme til og fra havnen, siger han til Financial Times. 

Selvom Mærsk har ambitioner inden for den landbårne del af logistikkæden, sidder koncernen med på sidelinjen, imens spillere som DSV er i åbne forhandlinger om at overtage Panalpina.

Forklaringen er, at det ville sætte Mærsks kreditvurdering på en prøve, efter at frasalget af det gamle konglomerats energirelaterede virksomheder har været sværere og mindre indbringende end forventet. 

- Vi har brug for først at opbygge en virksomhed, der opererer organisk. Så det ville være små, supplerende opkøb for at opbygge formåen og skala, siger Søren Skou til Financial Times.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097