23948sdkhjf

TIP klar til mere vækst

TIP Trailer Services får mere kapital til rådighed.

TIP Trailer Services har øget sine kreditmuligheder (Revolving Credit Facility - RCF) med 38 procent fra 700 millioner euro til 967 millioner euro.

Bag kreditordningen står 10 ledende banker, som stiller kapitalen til rådighed i fem år med mulighed for en forlængelse på op til to år. Kreditordningen blev oprindelig etableret i 2014 med tre banker og en kredit på 300 millioner euro.

- Refinansieringen sætter os i en stærk position for fortsat at investere i nye trailere og infrastruktur og dermed udvide vores geografiske tilstedeværelse. Dette vil derfor understøtte vores vækstmål i de kommende år, udtaler Bob Fast, CEO, Tip Trailer Services

 - Oprindeligt strukturerede og finansierede vi vores RCF med tre banker. Nu har vi 10 af de førende banker med i syndikatet. Det er vi naturligvis glade for. Udover at give os konkurrencedygtige omkostninger, giver det os en solid og fleksibel base for at vokse. Vi går ind i 2019 med en stærk balance, siger Malachy Mc Enroe, CFO, TIP Trailer Services.

 TIP Trailer er Europas største trailerudlejningsselskab med en flåde på mere end 60.000 trailere. I Norden råder TIP over 9.500 trailere og 16 værksteder.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078