23948sdkhjf

Fire vognmandsfirmaer slår sig sammen

Fra 1. oktober 2018 er fire erfarne vognmandsfirmaer samlet under ét navn hos Jysk Transportservice A/S i Haverslev.

Tilsammen har de fire selskaber bag sammenlægningen - Jysk Transportservice, Jysk Svinetransport, Jysk Dyretransport og Nørager Vognmandsforretning - årtiers erfaring i branchen og en solid viden om for eksempel dyrevelfærd og transportsikkerhed.

Jysk Transportservice samler en række kompetencer dyretransport, containerkørsel, levering af sand, kørsel med vejhøvl og snerydning for erhverv og private i Nord-, Midt- og Vestjylland, og med sammenlægningen har man fået mulighed for at gøre det hele lidt bedre.

- Sammenlægningen giver os mulighed for at gøre mange ting lidt mere lønsomt, fortæller direktør Ole Jensen.

- Vi kan for eksempel planlægge transporterne mere effektivt og med mindst mulig administration. Nogle af vores kunder var faktisk i forvejen kunder hos flere af de selskaber, vi nu har samlet i ét, og det bliver helt sikkert nemmere for dem at købe transportløsninger fremover.

Årtiers erfaring gør gavn
Ole Jensen understreger, at de mange årtiers viden bliver brugt aktivt til at rådgive virksomhedens kunder om transportløsninger – og til at uddanne den næste generation af lastvognschauffører.

- Viden og erfaring er jo til for at blive brugt til noget fornuftigt, siger han.

- Vi har altid haft tradition for at uddanne chauffører. Det vil vi også i fremtiden have fokus på, og her kan det kun være en fordel, at vi nu har samlet så stor erfaring under ét tag.

Efter sammenlægningen tæller virksomheden 36 medarbejdere og råder over 28 lastvogne. Jysk Transportservice A/S ejes af Ole Jensen, Henrik Nielsen, John Sørensen og Bettina Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094