23948sdkhjf

DHL holder vågent øje med Mærsk

For år tilbage besluttede Mærsk sig for at sælge sine olieaktiviteter og satse på søtransport og logistik. Meldingen var, at man ville være havets DHL. Det har direktør for DHL Express John Pearson svært ved at se for sig – Ikke desto mindre holder han øje med shippingkoncernen.

Det skriver Finans

DHL Express er vant til at andre selskaber forsøger at trænge ind på markedet for levering af pakker og paller fra dør til dør. Og selvom Mærsk sidder på en stor del af fragten til søs, så mangler selskabet alligvel noget: et solidt netværk med massive infrastruktur-investeringer.

Netop den barriere kan gøre det svært, at komme op på siden af DHL.

- Det, jeg kalder kød og kartofler, bruger vi en mia. euro på årligt. Det er fly, lastbiler, regionale knudepunkter og servicecentre. Adgangsbarrieren er enormt høj, når det drejer sig om infrastruktur, siger John Pearson, der alene for 2018 havde et investeringsbudget på 2,5 milliarder kroner.

Selvom DHL Express sidder ret sikkert i sadlen, så er John Pearson opmærksom på Mærsk og andre konkurrenteres gøren og laden. Det bliver han nødt til at være, siger han til avisen.

På spørgsmålet om han kunne forestille sig at samarbejde med en koncern som Mærsk, som alt andet lige er stærk på den oversøiske fragt, er svaret et højt og tydeligt nej.

Han påpeger, at DHL allerede har en komplet logistikkædeløsning, hvilket netop er DHLs bestyrelses vision, at have et fuldt kontinuum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094