23948sdkhjf

Her blitzer stærekasserne flest

I 2018 satte Vejdirektoratet stærekasser op på 11 danske vejstrækninger. Det har betydet 22.564 bøder til fartglade bilister siden oktober sidste år - svarende til et beløb i omegnen af 35 millioner kroner. Det skriver dr.dk.

Der er stor forskel på, hvor i landet der ryger flest i fotofælden. Værst ser det ud på Vilsundvej på Mors - her udskriver stærekasserne, der måler trafikken i begge retninger, i gennemsnit 2,1 bøder i timen. Lige i hælene er Bogensevej i Odense med 2 bøder i timen, og Gaabensevej i Nykøbing Falster med 1,8 bøder i timen.

I den anden ende af skalaen bliver der på Grenåvej ved Aarhus kun udskrevet en bøde hver tredje time. Her indbyder strækningen nemlig mindre til høj fart, da der er tættere befærdet, forklarer Marianne Steffensen, der er afdelingsleder ved Vejdirektoratet.

Ifølge Rigspolitiet er antallet af udskrevne bøder dog faldende måned efter måned, og det begejstrer hos Vejdirektoratet, selvom man dog ikke er helt kalr til at drage konklusioner om stærekassernes effekt:

- Vi kommer først til at vurdere stærekasserne, når de har kørt et år. Andre faktorer kan også spille ind. Eksempelvis vintervejret, som jo også får bilisterne til at sænke farten. Men erfaringer fra udlandet viser dog, at antallet af fartsyndere med tiden falder, efter stærekasserne bliver sat op, siger Marianne Steffensen til DR.

Kilde: dr.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094