Modkørende trafik på Øresund i nat
Nætterne efter onsdag d. 27/2 og torsdag d. 28/2 vil der være modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel fra klokken 21.30 til klokken 05.00.
Omkring 20 minutter umiddelbart efter 21.00 og efter 05.00 kan der opstå korte ventetider i betalingsanlægget, mens trafikken omlægges.
Tilsvarende dobbeltrettet trafik bruges fire gange om året på Øresundsbron i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse, oplyser Øresundsbro Konsortiet i en pressemeddelelse.
Hastigheden vil være nedsat, og overhaling vil være forbudt, mens trafikken er dobbeltrettet. Brede køretøjer over 3,5 meter kan ikke passere Øresundsbron, mens trafikken er dobbeltrettet. Togtrafikken kører som normalt.