Sådan får vi mere klimavenlig transport
Reduktion af emissioner fra tunge køretøjer er en utrolig vigtig opgave. Derfor er det helt i orden, at EU nu indfører grænser for lastbilers CO2-udledning; men hvis vi skal fremskynde udviklingen, skal der også indføres stærkere økonomiske incitamenter for de kunder, der går forrest og vælger mere klimavenlige køretøjer.
Sådan lyder opfordringen fra Volvo Trucks.
- Selvfølgelig kan udbredelsen af elektriske lastbiler være med til at reducere CO2-udledningerne. Alle lastbilproducenter er allerede i gang med at udvikle den elektriske teknologi, så den snart vil være velegnet til tung transport også. Her kunne man stimulere efterspørgslen, hvis den nye infrastruktur for opladning blev udvidet, siger Lars Mårtensson, direktør for miljø og innovation hos Volvo Trucks.
- Man kunne også udbrede brugen af lastbiler, er kører på natur- og biogas. At køre en Volvo-lastbil på naturgas reducerer CO2-udledningen med cirka 20 procent sammenlignet med diesel. Med biogas kan emissionerne reduceres med 100 procent.
- Et tredje tiltag, vi også arbejder med hos Volvo, er et videreudvikle dieselteknologien, siger Lars Mårtensson.
- Diesellastbiler udgør den absolut største del af lastbilsalget. Siden starten af 1990’erne er brændstofforbruget og CO2-udledningerne for en typisk Volvo-lastbil til fjerntransport faldet med 20 procent, og der er plads til yderligere forbedringer med mere effektive drivliner, lavere rullemodstand og bedre aerodynamik.
- Vores ambition er at tilbyde energieffektive løsning til den pågældende transportopgave. Det handler om at optimere hver eneste lastbil til sin specifikke transportopgave, så den bruger mindst muligt brændstof.
Fremskynd udviklingen
- Der er stor interesse for at gøre transporten mere klimavenlig både blandt producenterne og kunderne. Derfor vil det gøre en stor forskel, hvis man fra myndighedernes side udvidede støtten til investeringer eller skattelettelser for de transportvirksomheder, der vælger at investere i klimaeffektiv teknologi.
- Vi kunne også ønske os en hurtigere og bedre sagsbehandling, når myndighederne skal gennemgå og certificere de nye teknologier.
- Sidst men ikke mindst efterlyser vi også en bredere tilgang til miljøspørgsmålet. Hvis alle dele af transportsystemet arbejder sammen henimod det samme mål, kan vi reducere klimapåvirkningen langt mere, lyder opfordringen fra Lars Mårtensson.
- Bedre logistik, øget adgang til biobrændstof, brændstofeffektiv træning til chauffører, aerodynamiske trailere, forbedrede vejstandarder og øgede muligheder for at anvende højkapacitetskøretøjer... Det er bare nogle af de måder, hvorpå andre parter kan bidrage.
- Der er således mange muligheder for at udbrede af teknologier, der kan bidrage til at nedbringe CO2-udledningen og fremskynde udviklingen henimod en mere klimavenlig transportbranche, konkluderer Lars Mårtensson.