Havnedirektør fyret i Næstved
Efter længere tids tilløb er Jesper Møller Petersen fyret efter 15 år som direktør i Næstved Havn.
Det skriver Sjællandske.
Ifølge mediet kan fyringen hænge sammen med planerne om at flytte havnen fra centrum af Næstved ud til Ydernæs og i stedet udvikle en ny bydel.
- Det er en overordnet vurdering, men jeg vil ikke sige, at det ikke spiller nogen rolle. Havnedirektøren har ikke spændt ben for projektet, men efter 15 år på posten kan det være svært at se, hvordan man kan få havnen op på næste trappetrin. Man kommer til at sidde lidt fast, og vi vil gerne have friske øjne på tingene. Kommunen holder havnen i kortere snor end nogensinde før, og det gør det sværere at være havnedirektør, så projektet har stillet nogle ting på spidsen, siger havnens bestyrelsesformand Kristian Skov-Andersen til Sjællandske.