Social dumping er det store fokus i Danmark, når fagforeninger og politikere knytter håb til EU's vejpakke, som EU-Parlamentet onsdag opgav at stemme om, da forslaget blev druknet i over 1200 ændringsforslag. 

Men en række parlamentarikere fra østeuropæiske lande mener, at det er dobbeltmoral fra Danmark og andre EU-lande i vest. "Pakken skal dø", lyder det fra de ni medlemmer af parlamentet på et pressemøde onsdag. 

De peger på, at Vesteuropa forsvarer det indre marked og den fri bevægelighed, når de tjener penge i Østeuropa. Når østeuropæere omvendt vil gøre det samme i Vesteuropa, så skal det stoppes som "social dumping". 

- Vi ønsker ikke, at denne pakke vedtages i denne valgperiode. Så vi benytter vores ret til obstruktion. Sådan er spillets regler, siger polakken Kosma Zlotowski. 

Peter Kouroumbashev, en bulgarsk kollega i transportudvalget, kalder det protektionisme. 

Han sammenligner situationen med EU's forhold til Kina: EU kræver gensidighed i handelsforholdet, så Kinas marked er lige så åbent for europæiske virksomheder, som det gælder den anden vej.

- Det er præcis det samme, der gælder i denne sag. Det sker lige nu (i forhold til transportsektoren, red.) inden for EU, siger Kouroumbashev.

Han kalder det "ren protektionisme". 

- Når I laver forretning hos os, så er der et frit marked. Når vi er i jeres lande, så skal der være protektionisme, siger bulgareren. 

Striden i vejpakken handler blandt andet om cabotage. Cabotage er kørsel eller anden transport med gods indenrigs i et land med en lastbil eller andet fartøj fra et andet land. 

EU's regler for cabotage var tænkt som et tiltag, der skulle begrænse kørslen med tomme lastbiler i Europa. Men reglerne bliver misbrugt, mener fagforeninger og mange politikere. 

I Litauen vil de gå langt for at forhindre en regulering, der kan begrænse østeuropæiske chaufførers frie spillerum i EU. 

Laima Andrikiene, som repræsenterer EU-Parlamentets største gruppe, konservative EPP, advarer om, at det vil forandre Litauen, hvis pakken bliver gennemført. 

- Vi er det land, der bliver ramt hårdest, hvis dette bliver realiseret. Der er virksomheder, der vil gå bankerot. Ellers vil de flytte ud af landet, siger Andrikiene. 

Transportsektoren tegner sig for omkring 12 procent af bruttonationalproduktet (bnp) i Litauen. 

/ritzau/