23948sdkhjf

Kort om navne

DTL

Selina Dravenfeldt, 31 år, er 1. marts ansat som redaktions- og kontormedarbejder hos DTL på hovedkontoret i København. Selina skal blandt andet assistere ved produktion af DTL Magasinet og deltage i samarbejdet med DTL’s kommercielle samarbejdspartnere. Selina bor på Amager med sin mand og to små børn.

 

Wrist Ship Supply

Jens Holger Nielsen er startet i en nyoprettet stilling som Deputy Group CEO i Wrist Ship Supply A/S. Jens Holger vil også varetage rollen som Group COO i virksomheden.

Jens Holger Nielsen kommer fra en stilling som administrerende direktør i Samskip. Forud for dette var han ansat i 20 år i A.P. Møller Mærsk koncernen, hvor han i løbet af sin karriere har varetaget flere forskellige ledende positioner.

Fremover vil topledelsen i Wrist bestå af Robert Kledal (adm. direktør), Jens Holger Nielsen (vicedirektør) og Anders Skipper (økonomidirektør).

Wrist Ship Supply er verdens ledende leverandør af forsyninger til skibe og offshorefaciliteter.

 

Kattegatkomitéen

Jens Kampmann, tidligere socialdemokratisk trafik- og miljøminister, forlader posten som formand for Kattegatkomitéen efter 10 år. Anders Kühnau (S), regionsrådsformand for region Midtjylland, skal nu stå i spidsen for komitéens arbejde.

 

Royal Arctic Greenland

Taitsiannguaq Olsen, driftsdirektør i Royal Arctic Greenland (RAL), stopper ved udgangen af august efter 25 år i rederiet. Han har haft en fremtrædende rolle i den omlægning, som Royal Arctic Line forfølger i disse år, hvor Aalborg-operationen er lagt under Nuuk, indførelsen af nye terminalsystemer, indkøring af den nye havn i Nuuk og forberedelsen af den nye besejlingsstruktur.

Taitsiannguaq Olsen var indtil 2015 ansvarlig for RAL’s havneservice-division, hvorefter han blev udnævnt som underdirektør med ansvar for operationen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094