Ønsker minimumsløn for kørsel med gods
- Vi ønsker en minimumsløn for al kørsel med varer og gods i Danmark. På den måde gør man det, der foregik i Padborg, ulovligt, siger han.
Denne udmelding kommer fra fagforeningen Krifa, som ikke blev inviteret med i regeringens såkaldte Padborg-udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter og transportbranchen skal finde løsninger på problemet med lavlønnede chauffører fra tradjelande, som lever i slumlejre..
- Jeg har ikke et ønske om, at politikerne skal fastsætte en minimumsløn. Det må være arbejdsmarkedets parter, der forhandler minimumslønnen, og så kan politikerne ophøje det til lov. Det gør man for eksempel i Norge.
Søren Fibiger Olesen medgiver, at hans forslag ikke sikrer chauffører fra tredjelande - altså chauffører, der kommer uden for EU - de helt samme overenskomstvilkår som danske chauffører eller EU-chauffører, når det gælder tillæg mm.
- I første omgang går mit forslag på Danmark. I flere EU-lande har man jo en mindsteløn, så det er Danmark og den danske model, der er lidt anderledes.
- Den danske model er grundlæggende god, men vi er nødt til at modernisere den. Globaliseringen og varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed er en udfordring, som vi er nødt til at adressere, siger Søren Fibiger Olesen.
Statsministeren bakker op
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lufter også tanken om en mindsteløn på vejgodsområdet..
- En lovreguleret mindsteløn vil gøre det lettere at stoppe social dumping, der følger med den fri bevægelighed og udstationeringer, skriver statsministeren.
- Vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar ikke misbruger den danske model. Med fordel kan vi starte med områder, hvor udfordringerne presser sig mest på, f.eks. transportområdet, skriver Lars Løkke Rasmussen på de sociale medier.
Socialdemokratiet er imod
Et svar fra kom prompte fra Mogens Jensen (S), som har en fortid hos LO.
- Lovbestemt mindsteløn ender altid som maksimumløn i praksis. Løkkes forslag er en glidebane mod lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår. Det er den forkerte vej for Danmark, svarede Mogens Jensen ligeledes på de sociale medier.
Imidlertid indeholder aftalen mellem Dansk arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (HF) en snert af lovgivet løn.
- Lønvilkår på godskørselsområdet har på grund af områdets særlige karakter været understøttet af lovgivning, siden Danmark blev medlem af EU, understreger DA’s administrerende direktør Jacob Holbraad og Fagbevægelsens Hovedorganisations formand Lizette Risgaard i deres aftale.
Timesats for udenlandske chauffører
De to hovedorganisationer foreslår en timesats for udenlandske vognmænd, der udgøres af transportoverenskomsternes grundløn, chaufførtillæg plus værdien af særlig opsparing og fridagsopsparing.
"Det skal afklares med regeringen, om grundlaget for denne sats af hensyn til klarhedskravet skal fremgå af selve lovteksten, bemærkningerne eller via bekendtgørelse eller andet," hedder det.
DA og FH taler videre om, at virksomheder uden kollektiv overenskomst skal følge omkostningsniveauet i overenskomster.
Eftersyn af den danske model
ITD roser statsministeren for at tage hul på en debat om eftersyn af den 120 år gamle danske model for arbejdsmarkedet.
- Der skal være flere overenskomster at vælge imellem - og hverken arbejdstager eller arbejdsgiver skal tvinges til at følge en anden overenskomst end den, der gælder på virksomheden, erklærer ITD’s administrerende direktør Carina Christensen i sin kommentar, som advarer mod monopoler på overenskomster.
- Kunne vi få reetableret retstilstanden omkring godskørselslovens paragraf 6, stk. 3 i kombination med en benhård kurs overfor social dumping og unfair konkurrence, kan vi opnå det samme - uden at pille ved det grundlæggende i den danske model, erklærer administrerende direktør Erik Østergaard, DTL, som advarer mod at en politisk fastsat mindsteløn.
