23948sdkhjf

Tid til at tænke leasing

Det er i de gode tider, at man skal forberede sig på de dårlige tider, siger Leasing Fyns nye chef for transportområdet

Det er tre måneder siden, at Thomas Vandkrog Darving tiltrådte som kundechef og leder for transport- og industriområdet hos Leasing Fyn - og han trives på sin nye arbejdsplads.

Han kommer fra udlejningsvirksomheden PEMA, hvor han de seneste fire år har gennemført en succesfuld turnaround. Tidligere har han været 12 år hos SG Finans.

Hos Leasing Fyn er der ikke behov for en turnaround; men virksomheden vil gerne have flere transport- og industrikunder - og den opgave er Thomas Darving klar til at opfylde sammen med sit team på 11 medarbejdere, der er knyttet til Transport og Industri. De 11 medarbejdere er placeret forskellige steder i landet - to på Sjælland, to i Jylland og på Fyn og to i billeasing. Dertil kommer fem assistenter og Thomas selv.

- Vi dækker hele landet, for Leasing Fyn er - trods navnet - et landsdækkende leasingselskab, understreger Thomas Darving. Vores kontor ligger i Odense, midt i Danmark, så Leasing Fyn samler Danmark.

Det handler om likviditet
Thomas Darving har været 32 år i den finansielle branche og har også prøvet nogle kriser undervejs. Det er derfor en af hans mærkesager, at virksomhederne skal se at få finansieret deres aktiver med lang gæld.

- Der kommer en krise igen. De, der har likviditet, overlever krisen, mens de, der ikke har, overlever ikke.

Derfor er det vigtigt, at man får finansieret sine aktiver på leasing. Det skal man tænke på i de gode år, også selv om man synes, at man har overskudslikviditet.

- Der er ikke krisetegn lige nu; men hvis man vil være på forkant med udviklingen, skal man tænke sig grundigt om og sikre sig det rette likviditetsberedskab.

God rådgivning
- Det, der kendetegner Leasing Fyn, er, at vi ikke bare skaffer penge. For os er det vigtigt at give god rådgivning. Vi vil gerne sørge for, at kunden får luft nok i økonomien, så de kan ændre retning og skifte udstyr, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor hjælper vi dem med at se på deres aktiver og få dem finansieret på lang gæld. Sådanne aktiver kan være alt fra lastbiler og trailere til gaffeltrucks, varebiler og udstyr på lageret.

- Som virksomhed har man behov for at vide, hvad ens reelle udgifter er. Så ved man, når man byder på opgaverne, om det harmonerer med de omkostninger, man har.

- Netop her er der en afgørende forskel mellem et leasingselskab og et pengeinstitut, siger Thomas Darving.

Kontrolleret vækst
Transportmagasinet: Hvad er det overordnede vækstmål for Leasing Fyn?

- Vi er ikke et af de største leasingselskaber på markedet. Vi har en markedsandel på to-tre procent. Vi har en ambition om vækst, men en kontrolleret vækst. Vi håber på at udvide vores markedsandele bare lidt.

- Leasing Fyn har eksisteret i 36 år og har altid kørt en stabil forretning. Det er vigtigt, at kunderne ved, at vi altid vil være der. Derfor går vi op i, at væksten er kontrolleret.

Sjællænder på Fyn
Thomas Darving er sjællænder, men har boet på Fyn siden 1994, så han føler sig tæt på at være integreret.

- Mine børn taler fynsk, men så langt er jeg ikke nået endnu. Til gengæld er det første gang, at han kun har 30 km til sin arbejdsplads.

- Jeg er vant til at køre meget, siger han. Nogle år har jeg kørt 80.000 km, så det er helt luksus at bo så tæt på arbejdet.

Det er ikke usandsynligt, at han en dag kører til arbejdet på cykel, for han er meget glad for at cykle. Thomas Darving har blandt andet trænet sig op til at cykle 110 km - på mountainbike! Og så spiller han golf og går i fitnesscentret.

- Jeg kan godt lide at bruge kroppen. Så glemmer man sit arbejde for en stund og lader op til en ny arbejdsdag, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094