DAF søger Danmarks bedste lastbilchauffør
Hvem er den bedste lastbilchauffør i Danmark? Og hvem er den bedste i Europa?
Det vil blive afgjort i forbindelse med konkurrencen ”DAF Driver Challenge 2019”, som løber over de kommende måneder.
Konkurrencen, som løber af stablen i 28 lande, kulminerer med en fantastisk international finale i september måned – hvor vinderen af titlen og trofæet “International DAF Driver Champion 2019” vil blive kåret.
En ægte fagperson
En fremragende chauffør får lastbilen til at yde det absolut maksimale. Han eller hun ved, hvordan man bedst udnytter hver enkelt dråbe brændstof. Hvordan man transporterer sin fragt sikkert og til tiden – selv når der er tæt trafik.
Samtidig kender og forstår en god chauffør lovgivningen, tager hånd om lastsikring og tilpasser sig hurtigt til vejrforhold og andre lastbiler. Med andre ord: en fremragende lastbilchauffør er en sand fagperson.
Afgørende faktor
DAF Driver Challenge består af to trin. Det starter med registrering, hvor chaufføren skal introducere sig selv og forklare, hvorfor han eller hun er en værdig deltager.
Chauffører kan tilmelde sig selv, eller de kan nomineres af deres arbejdsgiver, kolleger eller endda sin forhandler. Som for enhver anden håndværker er dedikation, dygtighed og passion de afgørende faktorer.
International finale
Den nationale vinder deltager i den internationale finale, som finder sted den 28. og 29. september på Goodyear’s testbane i Luxembourg, hvor han eller hun repræsenterer Danmark og de danske chauffører.
En konkurrence for alle chauffører
Eftersom DAF er på udkig efter den allerbedste chauffør i Danmark, er DAF Driver Challenge naturligvis åben for alle chauffører, uanset hvilket mærke man kører i til daglig.
- Det er chaufføren, der åbner og viser et køretøjs sande potentiale. Så vi udfordrer alle chauffører til at demonstrere deres fremragende kørefærdigheder bag rattet i vores køretøjer, siger Richard Zink, DAF Trucks’ salgs- og marketingdirektør.