23948sdkhjf

460 millioner skal få dårlige arbejdsforhold frem i lyset

Kort før valget er der lavet en bred politisk aftale, som sikrer Arbejdstilsynet 460 millioner kroner.

Alle Folketingets partier minus Enhedslisten indgår ny aftale om arbejdsmiljøindsatsen.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, De Radikale og SF er blandt andet blevet enige om at tilføre Arbejdstilsynet godt 460 millioner kroner frem mod 2022.

Det indebærer en styrkelse af Arbejdstilsynets indsats for ordnede forhold. 

Aftalen tager udgangspunkt i de anbefalinger, som et ekspertudvalg for arbejdsmiljø præsenterede i september sidste år.

For mange bliver slidte og syge af at gå på arbejde. Og det skal aftalen lave om på. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

- Vi har fra dag ét sagt, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark, uanset hvilken branche, man arbejder i, siger han i en pressemeddelelse.

- Vi har fået sat en tyk streg under, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og så har vi fundet midler til at sikre en mærkbar forhøjelse af bevillingen til Arbejdstilsynet.

- Herunder til kontrollen med udenlandske virksomheder, så vi sikrer ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, siger ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078