To eksperter sår tvivl om sikkerheden på de godstog, der kører rundt i Danmark og hovedstadsområdet. De frygter, at der i værste fald kan ske en ny ulykke, som den der skete på Storebæltsbroen i januar.

Den ene af de to eksperter er Hans Thygesen, som er ingeniør og har været syn-og skønsmand hundredevis af retssager, der involverer lastbiler og lastbiluheld.

Spørgsmål: Vil det her kunne ske igen?

- Ja det vil jeg tro, under ulykkelige omstændigheder.

Spørgsmål: Hvorfor?

- Fordi der ikke er gjort noget, siger Hans Thygesen.

Den anden ekspert er Jacob Forman, som i dag er advokat. Han har været jurist hos danske vognmænd og juridisk chef i bilisternes organisation FDM. Derudover har han selv har arbejdet som lastbilchauffør. Hans speciale er netop erstatningssager med lastbiler, der har kørt galt.

- Man er ikke i nærheden af at sige, hvad der reelt er sket, siger Jacob Forman til TV 2 Lorry.

Otte mennesker mistede livet ved ulykken på Storebæltsbroen. Ved ulykken røg en såkaldt sættevogn af den togvogn den var placeret på, og endte i passagertoget. En sættevogn enten kan spændes på en togvogn – en såkaldt lommevogn – eller efter en lastbil.

I begge tilfælde sker det ved, at sættevognens såkaldte kongetap bliver fæstet i skammel, hvor der er en låsemekanisme. Havarikommissionen fandt fejl i flere af låsemekanismerne på godsvognene i det forulykkede tog. Derfor fik kongetappen og låsemekanismen skylden for ulykken.

De to eksperter mener dog ikke, at ulykken skyldtes kongetappen:

- Når jeg føjer de her mange indicier sammen, kan jeg ikke få øje på, at det er kongetappen, der er problemet, siger Jacob Forman.

- Der er ikke noget af det, der kommer fra havarikommissionen, der passer ind i det her, siger Hans Thygesen til TV 2 Lorry.

Der kører tilsvarende godstog i hele hovedstadsområdet blandt andet også på Øresundsbroen. Omkring 40 procent af al godstransport foregår på sættevogne, der er læsset oven på lommevogne.

I Havarikommissionens rapport står der blandt andet, at der på videoovervågning er observeret gnister langs venstre side af godstoget mindst 500 meter før sammenstødet, og at der efterfølgende blev fundet rester af togvognen langs sporet op til en kilometer før kollisionen.

Eksperterne mener, at togvognen er blæst af, imens den stadig hang fast kongetappen, og blev slæbt langs med toget indtil kollisionen.

- Det tyder jo på, at den hang ud over siden, og blev slæbt, siger Jacob Forman.

Ifølge flere medier så lokomotivføreren i passagertoget noget stort hænge ud fra det modkørende tog sekundet inden sammenstødet.

- På tæt hold når han lige at opfange en skygge. Det passer jo fuldstændig ind i det her, siger Hans Thygesen.

Men kan vognen virkelig være væltet imens den sad fast i kongetappen? Er det muligt? Ja, siger Jacob Forman. Det kan lade sig gøre, fordi sættevognens chassis, den bundramme vognen er bygget på, er meget elastisk og kan give sig.

- Jeg har for eksempel set en sættevogn, der er væltet, samtidig med at trækkerdelen af lastbilen nærmest stod på alle fire hjul, siger Jacob Forman.

Ifølge Hans Thygesen er manglende stivhed i chassiset et kendt problem.

- Hvis sættevognen havde været stiv nok, ville den ikke vride sig, og så var der ikke sket noget, siger Hans Thygesen.

Havarikommissionen mener, at det var en fejl i låsemekanismen omkring kongetappen, der gjorde, at vognen røg af og endte i passagertoget. Men de to eksperter kan ikke forstå, hvad der fik godsvognen til at slæbe efter lokomotivet i en hel kilometer, hvis låsemekanismen, som er det eneste der holder en sættevogn fast på en lommevogn, ikke fungerer.

- Sættevognen ville falde af, siger Hans Thygesen.

- Hvis den indicierække, vi føjer sammen - som trods alt hviler på rigtig mange sager af den type her - holder, så har kongetappen netop holdt fast, siger Jacob Forman.

Efter ulykken blev der indført forbud imod at køre med lommevogne med sættevogne, indtil operatørerne kunne dokumentere, at de havde nye procedurer, der kunne sikre, at de havde styr på låsene.

- Havarikommissionen siger, at der er nogen, der ikke sikret ordentligt, og at de ikke har haft ordentligt fat. (kongetapperne red.), Det betvivler jeg ikke. Det kan sagtens være. Men indicierækken siger mig altså, at i hvert fald den her kongetap, den har haft rigtig godt fat, siger Jacob Forman.

De to eksperter har kontaktet Havarikommissionen, men de oplever ikke, at kommissionen har hørt deres teori.

Spørgsmål: Er I klogere end dem?

- Nej, det tror jeg så langt fra, men vi har bare et særligt specialdesignet kendskab fra de mange, mange sager, siger Jacob Forman.

TV 2 Lorry har talt med Havarikommissionens formand, Bo Haaning og forelagt ham de to eksperters forklaring. Han understreger, at lovgivningen forhindrer ham i at udtale sig om den verserende undersøgelse. Han vil altså ikke udtale sig om de to eksperters teori - og heller ikke afvise den - hvis han mener, den er forkert. Han siger:

- Vi forholder os til de data og fakta, som vi indsamler ude på stedet, og som vi får i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen er i gang, og jeg vil ikke kommentere detaljer i undersøgelsen, da det i givet fald bliver bragt ud af den kontekst, som det skal indgå i vores færdige rapport.

Spørgsmål: Hvad bruger du en henvendelse som den her til?

- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra offentligheden, og vi sætter meget stor pris på den interesse, der er i at hjælpe os med at hjælpe Danmark med, at sådan en ulykke ikke kan ske igen, siger Havarikommissionens formand, Bo Haaning til TV 2 Lorry.

Efter Havarikommissionens foreløbige redegørelse blev der også indført nye skrappere retningslinjer for kørsel i stærk vind. Tidligere måtte togene højst køre 80 kilometer i timen, når det blæste mere en 21 sekundmeter – nu er tallet sat ned til 15. Og vindfølesomme køretøjer må ikke køre hvis det blæser over 20 sekundmeter – tidligere var tallet 25.

Men ifølge de to eksperter fremgår det ikke af kommissionens rapport, hvordan man er kommet frem til de nye vindhastigheder. For eksempel om der er lavet tests og målinger, der tager højde for, hvor elastisk sættevognens chassis er.

- Du skal da have målinger, du skal da have beregninger, du skal da have kyndige folk til at se på det her. Det kan da ikke nytte noget, at du bare kommer, og siger det. Vi er nødt til at have et fundament for, at det er rigtigt, siger Jacob Forman.

Der er ifølge de to eksperter heller ikke lavet foranstaltninger, der skal sikre, at sættevognene bliver på lommevognene trods de elastiske chassiser. Enten krav til at chassiset bliver bedre afstivet, eller at man fæstner sættevognen i bagenden.

- Jeg synes ikke, de har fat det rigtige sted, siger Jacob Forman.

Kilde: TV2 Lorry