23948sdkhjf

Varebil hyldes med sang

Jens Brixtoftes Grand Prix-hit ”Video Video” genopstår som Mercedes-musikvideo.

 Selvom det er 37 år siden, at Jens Brixtofte og bandet Brixx vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Video Video,” kan de fleste af os stadig synge med på sangen om videomaskinen, der kører nat og dag. I anledning af det internationale Melodi Grand Prix i maj relancerer Mercedes-Benz nu det udødelige hit som ”Vito Vito” genindspillet af Jens Brixtofte bag rattet i en Mercedes-Benz Vito.

Som kun 25-årig skrev, komponerede og sang Jens Brixtofte selv det musiknummer, som han og bandet Brixx strøg til tops med i 1982. Som 62-årig står han nu også bag vokalen på 2019-udgaven af Melodi Grand Prix-klassikeren – dog med lidt afgørende ændringer i teksten.

Det ørehængende omkvæd ’Video Video’er nemlig blevet til ’Vito Vito,’ som er navnet på den Mercedes-varebil, som Jens Brixtofte i videoen er blevet så glad for, at det nu er den, der kører nat og dag.

For mange mennesker er varebilen en arbejdsplads og et sted, hvor man tilbringer mange timer hver dag. I en travl dagligdag skal den både agere sikkert og komfortabelt transportmiddel, lager, frokoststue og kontor - og derfor er det netop en hverdag bag rattet, som musikvideoen tager afsæt i.

 

Fra idé til handling

- Det var ordsammenfaldet mellem ”video” og ”Vito”, der inspirerede til genindspilningen, og da idéen først var født, tog den hurtigt fart, og der var ingen vej tilbage, fortæller Lars van het Erve, der er marketingchef hos Mercedes-Benz Vans.

- Da vi havde gået og sunget ’Vito Vito’ en hel dag, blev vi enige om, at vi simpelthen var nødt til at føre projektet ud i livet.

Jens Brixtofte var også med på den lidt utraditionelle idé. Videoen skal vise, at chauffører – i dette tilfælde Jens – ikke har lyst til at forlade deres Vito, fordi den både er robust, komfortabel, sikker og sjov at køre i.

- Vi håber, at musikvideoen kan fremkalde nogle smil, slutter Lars van het Erve.

Man kan se videoen på www.youtube.com eller vil at følge dette link:

Se filmen her: https://youtu.be/xH0MsroSvzM

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094