23948sdkhjf

Greve får endnu et nyt distributionscenter

På en 66.000 kvm byggegrund Greves industrikvarter vil logistikejendomsspecialisten Verdion udvikle et nyt distributionscenter, der har fået navnet Verdion Logistics Park Greve.

Ideen med byggeprojektet er at skabe en fleksibel løsning for de virksomheder, der indgår en leje- eller købsaftale med ejeren. Senior Property Advisor Steen Kjelstrup fra CBRE, som formidler kontakten mellem ejeren Verdion og de interesserede virksomheder, har allerede haft en del fremvisninger.

- Vi er i kontakt med flere interesserede lejere og købere om det her byggeprojekt, hvor vi kan tilpasse lagerbygningen til den enkelte virksomheds behov, siger Steen Kjelstrup, og uddyber:

- Branchen agerer i et konkurrencebetonet marked, hvor kampen om at levere varer til en lav pris er i fokus. Her får de en ideel beliggenhed med mulighed for at optimere deres forretning ved at samle hele deres distributionslager i nye, moderne rammer. Den her mulighed interesserer blandt andet store detailkæder, men det vil også være ideelt til virksomheder i branchen, som efterspørger egnede lokaler for tredjepartslogistik.

- Danskerne handler i stor stil ind på nettet, og de vil ikke betale for levering eller emballage. Det påvirker logistik-, lager- og transportbranchen i stigende grad, fordi de skal være gode til at kigge på omkostningerne og skære ned på udgifterne for at kunne tjene penge, fortæller Steen Kjelstrup.

På den store byggegrund står i dag en gammel gård, der skal væk. Da jorden skråner lidt, skal byggegrunden blandt andet planes ud, kloakeres og asfalteres for at blive klar til det første spadestik. Der er plads til at opføre i alt 30.000 kvm lagerbygning, som forventes at blive fordelt mellem en større bygning og to mindre bygninger.

Brugere af det nye distributionscenter vil få virksomheder som DHL, LEMAN og Movianto som naboer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094