23948sdkhjf

Bank med ægte lokal forankring

- Hvis ikke Sydbank, byens pengeinstitut, skulle være med på messen, hvem skulle så??

Sådan lyder parolen fra Sydbanks to centrale personer, når det kommer til Padborg Transportmesse. Martin Christensen er filialchef for Sydbank i Padborg, mens Carsten Petersen er senior erhvervsrådgiver i Sydbanks erhvervsafdeling i Aabenraa, og som har sin daglige gang i Padborg.

At Padborg har en stor betydning for banken, ses af, at der vil være fire medarbejdere fra filialen i Padborg og fire medarbejdere fra erhvervsafdelingen tilstede på messen i løbet af de to dage, den varer.

- Vi vil gerne hilse på de mange kunder, som kommer på messen, men vi vil også hilse på dem, som ikke er kunder hos os endnu, siger de begge to samstemmende.

- Når man snakker om Padborg, kommer man ikke udenom, at transportbranchen er meget stærk i området. Det er en branche, som har nogle unikke og specielle forhold, som man skal forstå. Uanset om det er en vognmand med fem biler eller et transportfirma med flere hundrede biler, favner vi dem i Sydbank. Alle erhvervskunder er forskellige og kræver individuel rådgivning; men det er også det, vi er gode til at afdække i Sydbank.

Når vi snakker privatkunder, er mange af vores kunder ansat i byens speditions- og transportvirksomheder. Derfor vil der både være privatrådgivere og erhvervsrådgivere fra Sydbank med på messen.

- Vi har en stor markedsandel i området. Det skyldes dels at vi er den eneste filial, der er tilbage i byen, men også at vi formår at rådgive virksomhederne og privatkunderne, så de kan realisere deres drømme og behov.

- Vores mål er at skabe gode og holdbare løsninger til vores kunder og sammen lægge en plan for fremtiden. Vi hjælper dem med på rejsen, og vi har en lang række værktøjer, som kan understøtte denne rejse. Det - synes vi - at vi er dygtige til.

Transportmagasinet: Er Sydbank virkelige det eneste pengeinstitut, der er fysisk til stede i Padborg?

- Ja, vi er det sidste pengeinstitut, der er tilbage i "gl. Bov Kommune", siger Martin Christensen. Vi har en stor filial med 14 dygtige medarbejdere. Vi er et pengeinstitut med lokal forankring og vi gør os umage med, at skabe unikke oplevelser for vores kunder hver eneste dag, siger han.

Carsten Petersen fortæller, at man også er ekspert i transaktioner over den dansk-tyske grænse.

- Det er en af vores specialer. Vi hjælper danske virksomheder, der vil etablere sig i Tyskland, og tyske virksomheder der vil til Danmark, slutter Carsten Petersen, som lige når at tilføje, at Sydbank også har filialer i Flensborg, Kiel og Hamborg.

Artiklen er en del af temaet Padborg Transportmesse 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.213