Vognmandens sidste blev sælgerens første
På trods af Niels Erik Pedersens ellers pensionsberettigede alder var vognmanden endnu ikke klar til at forlade arbejdslivet. I slutningen af 2018 kontaktede han derfor Salgskonsulent Klaus Hauge Olesen fra Scania i Aarhus, der kunne guide ham i valget af hans allersidste tankbil.
Og Klaus er en god sparringspartner på det område, for det er ikke uvant for ham at arbejde med tankbiler. Han har nemlig tidligere være salgsingeniør hos VM Tarm, hvor han i seks år har solgt kemitankbiler til hele Skandinavien. Med vognmandens behov og kørselsopgaver for øje faldt valget på en G 500 8x2*6 tankbil på fuld luft fra Scanias nye lastbilgeneration med en tankpåbygning fra HMK BILCON.
Scania G 500 med 4-akslet tankmotorvogn
Under G-sovekabineførerhuset sidder den 6-cylindret Scania-motor på 13 liter, der har en slagvolumen på maks. 500hk/2.550 Nm og emissionsbegrænsende SCR-teknologi. Motoren er koblet til en 12+2-trins Scania Opticruise GRS905R-gearkasse med to krybegear, to bakgear og retarder.
Indvendigt er den nye bil udstyret med premium chaufførsæde med justerbar støddæmper og armlæn, røde sikkerhedsseler, da det er inkluderet i lovgivningen i visse lande, fast køje, opbevaringsrum over døren og kommode med køleskab ved bagvæggen.
Instrumentbrættet består af et indfarvet plastpanel med tilpasset mønster og krombelagte dele, med premium 7” infotainmentsystem, DAB radio, navigation til Europa og walkie-talkie. I instrumentbrættet er også monteret en monitor, der er tilkoblet et Bosch MXN 91C bakkamera og et cyklistkamera. Bilen er derudover udstyret med alt i Scanias sikkerhedssystemer – ACC, LDW, AICC og AEB.
Tanken har en nyttevolumen på 24.000 liter og udført i 5 mm aluminium. Ruminddelingen består af fem rum fra 3.000-6.000 liter med slangetromle i bagenden. Tankopbygningen er bygget efter Niels Eriks ønsker og består af en stige under tankbugen i højre side, en ildslukkere mellem 3. og 4. aksel i både højre og venstre side, en kost og en skovl, handskeskab med varmeelement, værktøjsskab og cyklistværn.
Med den nye tankbil er Niels nu mere end klar til at tage hul på arbejdslivets sidste kapital