Teenagealderen er slut for DTL
DTL fyldte 20 år 1. januar. Teenageralderen er nu slut. På papiret og i praksis er vores forening blevet voksen.
Det var dog lige før, at det med længsel ventede vognmandsbarn fik en forkvablet opdragelse. Konstruktionen med to ligestillede direktører - en fra Padborg og en fra København - var på forhånd dødsdømt og varede da også kun nogle få måneder. Så trak sønderjyderne følehornene til sig og trådte ud af DTL.
Personligt foretrækker Vognmandslauget en organisationsmodel med kun én direktør. Det er lidt nemmere at holde styr på en enkelt. Som regel ved man, hvor man har ham. Og ham vi har, har ikke ændret attitude i de 14 år, han har siddet ved roret på Grønningen.
Annus horribilis
For ti år siden havde jeg som den lokale vært fornøjelsen af at byde velkommen til DTLs generalforsamling i Falkonercentret i København.
På det tidspunkt kunne ingen forudse den barske krise, som reducerede antallet af vognmandsvirksomheder med 20 procent, antallet af biler med 20 procent og antallet af chauffører med 20 procent.
For at genbruge den engelske dronning Elizabeths ord fra 1992 var året 2009 annus horribilis. Hun brugte det dog ikke om os stakkels vognmænd, men om den kongelige families ægteskabelig problemer.
Den alvorlige situation satte DTL på en hård udfordring. Der blev holdt såkaldte overlevelsesmøder, hvor forskellige eksperter hjalp os med råd og redskaber for at komme helskindet gennem krisen.
Møderne blev et tilløbsstykke og var med til at give os et realistisk håb om fremtiden.
Til hjælp og gavn
DTL kom til verden for at hjælpe og gavne vognmændene, og vores organisation har i den grad levet op til forventningerne. Den har udviklet nogle livskraftige gener, der ligefrem skaber misundelse hos andre organisationer.
Misundelse kommer ofte til udtryk i bemærkninger om, at DTL går i seng med fjenden i bestræbelserne på at opnå de bedste resultater for vognmændene. Nogle ser ligefrem DTL som et halehæng til 3F.
Nu venter jeg bare på, at DTL - ligesom flere store fagforeninger - begynder at sponsorere eliteidrætten. Måske kan det skaffe flere medlemmer, hvis et medlemskab af DTL giver gratis adgang til kampe i Superligaen eller i ishockeyligaen? Der findes jo også sportstossede vognmænd.
Vi har en direktør...
Vi har heldigvis ansat en direktør, som er helt klar i spyttet, når misundelsens håndlangere skal have svar på tiltale. Han er udspekuleret og går på vognmændenes vegne kun i gang med noget, der kan betale sig. Han opfatter for eksempel Enhedslisten som en acceptabel og velkommen partner for DTL. Specielt i problemet om social dumping.
Det er helt befriende, at han i et fødselsdagsinterview i Transportmagasinet fastslår, at han ikke er ræverød; men der findes jo mange nuance af den aktuelle politiske farve. Politisk tror jeg, at han mest hælder til den lidt falmende blå farve. Måske stammer hans aner og gener fra den stridbare vikingehøvding Erik Den Røde, som så sig nødsaget til at slå flere fjender ihjel på sin karrierevej.
Men Røde Erik fik altså koloniseret Grønland, selv om sejlturen i det iskolde vand til verdens største ø kostede en del af hans venner livet.
Vores Erik er altid klar til kamp, men i det daglige er han heldigvis lidt mere fredsommelig end sin navnebror. Hans mest skræmmende fysiske udfordring er vist nok vinterbadning.
... og medarbejderne
Nu er DTL ikke nogen enmandshær. Vores forening har altid være stand til at tiltrække relevante, engagerede og professionelle medarbejdere. Uden dem havde vi ikke opnå de mange gode resultater.
Det er ikke alene Erik, som sidder i toppen af den politiske kransekage. Klogeligt har han valgt et meget tæt og dagligt samarbejde med to af sine håndgangne mænd - Ove og Claus - som trods partipolitisk uenighed efter sigende er med til at tilføre os de nødvendige politiske vitaminer.
Erik kalder det selv et godt politisk miks. Det tror da pokker. I løbet af den seneste halve snes år kan DTL registrere ikke færre end 47 politiske sejre. Senest med den politiske beslutning om, at lastbiler fra 1. januar 2020 må køre 80 km/t på landeveje.
Sejrene er både store og små - og nogle er skabt i et samarbejde med andre organisationer.
Fornuftig bestyrelse
Vi har en fornuftig bestyrelse, som jeg selv på et tidspunkt var medlem af. Bestyrelsen repræsenterer ejerne af DTL. Det er den, der i den sidste ende bestemmer kursen. Også om hvem der skal være direktør.
DTL er nået langt i sit forholdsvis korte liv. Fornuftige og ambitiøse mennesker har stået bag det særdeles vellykkede projekt, som nok ikke så mange troede på i begyndelsen.
Herfra skal lyde et forsinket, men stort til lykke med de 20 år.
