23948sdkhjf

Q8 vil være klimaneutrale

I 2030 skal vores CO2-udledningen være 0,0!

Sådan lyder det fra brændstof- og energivirksomheden Q8, som netop har offentliggjort en sustainability rapport med et ambitiøst mål for klimapåvirkningen.

Q8 vil med sine bæredygtighedsmål også styrke fokus på at udvikle fremtidens bæredygtige mobilitet, bidrage aktivt til udvikling af lokalsamfundet og sikre en økonomisk vækst, der gør det muligt fortsat at investere i nye stationer, ny teknologi og dygtige medarbejdere.

- Det starter med os selv, siger Annette Hansen, der er bæredygtighedschef hos Q8. 

- Der, hvor vi kan gøre en forskel, er ved at eliminere CO2-udledningen - og vi gør det af egen drift.

- Vi er fuldt ud bevidste om, at vi opererer i en branche, der i sagens natur er med til at påvirke klimaet. Derfor er vi som selskab også aktive i kampen om at reducere udledningen af CO2 mest muligt.

- Det kræver stort fokus, og vi har sat baren højt, siger hun.

Bæredygtige tankstationer
Allerede nu er Q8 godt på vej med at reducere klimapåvirkningen med en lang række initiativer, der er foretaget de senere år:

* Det er indrettet 10 bæredygtige tankstationer i Danmark og Sverige.

* Man har reduceret energiforbruget med 15 procent og CO2-udledningen med 13 procent siden 2017.

* Sveriges førende solcelleaktør, Kraftpojkarna, er købt op og blevet en del af Q8.

* Der er etableret et samarbejde med Too Good To Go om at undgå madspild. 

Flere tiltag på vej
 Q8 lægger op til endnu flere tiltag, som skal være med til at indfri målet. Man vil blandt andet:

* anvende energi fra vedvarende energikilder på alle stationer, lagre og kontorer. 

* indgå leverandørforpligtigelser, der sikrer en bæredygtig transport af selskabets produkter.

* Der skal ske en klimakompensering i forbindelse med forretningsrejser med fly.

* Brugen af plastik skal omstilles til bæredygtige alternativer.

* Fokus på madspild skal fortsætte.

- Vi vil ikke bare vil bidrage, vi vil gå forrest konkluderer, siger Annette Hansen.

- Et så ambitiøst mål tager tid at nå. Derfor har vi tændt det lange lys. Undervejs skal der nok komme mange sejre at fejre. Dem ser vi frem til, slutter hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078