Vanetænkning går ud over medarbejderne og effektiviteten
I den danske industri er der stadig mange tunge løft og opslidende håndtering af paller, selvom fuldautomatiske pallemagasiner og førerløse trucks, kan automatisere hele pallehåndteringen og derved aflaste medarbejderne.
Det ved man hos BILA, der er Danmarks største automationshus, der producerer pallemagasinet.
- Mange virksomheder tøver med at indføre automatiserede teknologier og gør i stedet bare, som de plejer. Også selv om mangel på arbejdskraft banker på døren i hele industrien, siger Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA.
- I dag kan logistikken og arbejdsgangene med paller blive langt mere effektive med gennemprøvet teknologi; men mange danske industrivirksomheder er slet ikke fulgt med de teknologiske muligheder.
- Millioner af paller håndteres stadig mange steder helt manuelt til trods for, at automatisering kunne frigøre mandskab til mere værdiskabende opgaver.
- Dermed misser de muligheden for at reducere antal sygedage, nedbringe antallet af arbejdsulykker, øge produktiviteten og forbedre kvadratmeterudnyttelsen, siger Jan Bisgaard Sørensen.
Stadig mange tunge løft
Den nyeste rapport med 2018-tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark viser, at en forholdsvis stor andel af lønmodtagerne stadig arbejder med løft, skub eller træk af byrder. På det punkt har arbejdsmiljøet stort set ikke forbedret sig.
Således svarer 21 procent, at de skubber eller trækker mindst en fjerdel af deres arbejdstid, mens godt 31 procent svarer, at de bærer eller løfter mindst en fjerdel af deres arbejdsdag.
Endvidere svarer 11,8 procent, at et typisk løft vejer mindst 16 kg, mens fire procent svarer, at et typisk løft vejer mindst 30 kg.
Kvalitet daler og risiko stiger
- Når man udfører manuelt arbejde, så udtrættes muskulaturen i løbet af en arbejdsdag, fortæller arbejdsmiljørådgiver Mona Lagoni fra Dansk Arbejdsmiljø. Hun besøger hver dag arbejdspladser i Danmark for at hjælpe dem med at få ergonomi og effektivitet til at gå op i en højere enhed.
- Effektiviteten falder og risikoen for skader øges, når musklerne bliver trætte eller overbelastede. Derfor har jeg meget fokus på lean-aspektet.
- Når en virksomhed gør meget af en bestemt ting eller har rigtig meget manuel pallehåndtering, kan det give god mening at bruge automatisering og robotløsninger til at nedbringe fysisk belastning og forebygge opslidning.
Gode ergonomiske løsninger skaber større fleksibilitet i forhold til, hvem der kan udføre arbejdet, og det er en gevinst for både medarbejdere, virksomhed og samfund, siger hun.
Dansk løsning
I Danmark bliver der solgt cirka 7.500 nye løftemaskiner og gaffeltrucks om året. Omkring 20 procent af dem løser rutineprægede opgaver; men det tal kunne sagtens være meget højere, men Jan Bisgaard Sørensen.
- Mange virksomheder tænker for traditionelt og manuelt, når de planlægger deres logistik.
- En høj automatiseringsgrad er lig med en bomstærk konkurrenceevne både lokalt og på det globale marked, siger han.
- Robotter koster det samme i hele verden, og så kan virksomhedens medarbejdere få tid til de opgaver, der til gengæld ikke kan automatiseres.
En helt anden "timeløn"
- Hvis du bruger en førerløs truck og et automatiseret pallemagasin, har du en fuldautomatisk løsning til pallehåndtering, hvor "timelønnen" kun er ca. 85 kroner - også om natten og i weekenden, forklarer direktøren.
- Til sammenligning koster det i runde tal 300-400 kroner i timen at købe en manuel el-stabler og have en fastansat mand til at køre på den.
- Disse gevinster er produktionsvirksomheder i Tyskland, Frankrig, Norge, Holland og Spanien i gang med at høste, efter at de har investeret i den nye Palomat AGV-løsning, som vi har udviklet.
- Løsningen består af vores fuldautomatiske pallemagasin, Palomaten, der samarbejder med en førerløs truck, en såkaldt AGV. De kommunikerer direkte med hinanden og sikrer, at magasinet fuldt automatisk bliver fyldt op med paller eller tømt for paller til tiden.
Det opretholder et konstant og effektivt palleflow til og fra lageret, slutter Jan Bisgaard Sørensen.
