23948sdkhjf

Køber kun en bil ad gangen

Rygaard optimerer materiellet til transportopgaven. Derfor handler de stort set kun én bil ad gangen.

I Rygaard-koncernen, der blandt andet beskæftiger sig med distributionskørsel, renovationskørsel, special-, container- og bulk-transport, overlades intet til tilfældigheder - heller ikke indkøb af nye biler. Det gælder også i Rygaards afdeling for fisketransport, som med udgangspunkt i Hirtshals råder over ca. 25 af koncernens 80 egne lastbiler.

- Vi forsøger hele tiden at optimere vores materiel til transportopgaven, så derfor handler vi stort set kun én bil ad gangen, fortæller kørselsleder Kent Frydkjær fra Rygaard Fisketransport A/S.

Det har bl.a. ført til, at de to seneste investeringer i nye Scania er en R 500 A6x2 og en S 410 A4x2 - begge leveret af Stiholts markedschef Jens Holger Pedersen og klargjort af Stiholt i Hjørring.

Til forskellige opgaver
- Vi bruger de to biler til forskellige transportopgaver, og derfor er de selvfølgelig også forskellige. Den 3-akslede R 500 kører med vogntogsvægt på op til 56 tons i bl.a. Danmark og Sverige, mens den 2-akslede S 410 kører eksport med max. 40 tons vogntogsvægt til bl.a. Tyskland og Polen, forklarer Kent Frydkjær.

Den nye R 500 er nr. fire i rækken fra Scanias nye lastbilgeneration hos Rygaard. Den første var en demobil, som Kent Frydkjær lejede lige efter Transportmessen i Herning, hvor den dengang helt nye model var udstillet.

V8-fan valgte R500
- Jeg er jo inkarneret Scania V8-fan, men jeg måtte lige prøve og se, hvordan den 6-cyl. R 500 klarede sig i forhold til vores tidligere V8’ere.

Brændstofbesparelsen var så stor, at der ikke var tvivl om, at det fremover er den rigtige bil for os. For en sikkerheds skyld har vi senere sammenlignet med en R 520 V8, men den 6-cyl. vinder stadig på både brændstofforbrug og lavere egenvægt, fastslår Kent Frydkjær.

Når det gælder den nye S 410, har Kent Frydkjær også gjort sit hjemmearbejde. Han kender jo forbruget på firmaets 3-akslede R 500, men til eksportkørslen med 2-akslede trækkere købte han en R 450 og lejede en R 410 for at sammenligne forbruget. Resultatet var, at 410’eren både kørte længst på literen og samtidig havde rigelig magt over tingene. Til eksportkørsel med 5-6 overnatninger i bilen om ugen fortjener chaufføren dog det største førerhus i Scanias førerhusprogram, så det blev til et S-førerhus proppet med komfortudstyr.

- Vores dygtige chauffører fortjener det bedste arbejdsmiljø. Det er ikke nødvendigvis det største og dyreste, for det gælder også om at være konkurrencedygtige, så vi bevarer arbejdspladserne i Danmark og danske chauffører bag rattet. Derfor tager vi alle aspekter i betragtning, når vi køber nye biler, slutter Kent Frydkjær.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125