23948sdkhjf

Herning-speditør million-investerer i klimaet

JN Spedition i Herning, der transporterer fødevarer på køl og frost til de skandinaviske lande, vil være blandt de mest klimavenlige speditionsfirmaer i Skandinavien. Derfor investerer virksomheden et millionbeløb i et C02-fryseanlæg ved køle- og fryselageret i Herning.

Det skriver Herning Folkeblad

Tidligere har firmaet investeret i et CO2-fryseanlæg ved dets sjællandske afdeling i Køge, og nu skal det eksisterende ammoniakanlæg i Herning altså erstattes af et CO2-anlæg, som kun bruger en tredjedel energi.

- Vi kan tilbyde vores kunder, at de fremover vil få det grønneste lager med det laveste klimaaftryk. Derudover får vi en driftsmæssig fordel, da CO2-anlægget består af flere kompressorer, så hvis der sker noget med en af dem, kan vi uhindret køre videre på de andre kompressorer, siger direktør og hovedaktionær Ove Søltoft til avisen.

Det nye anlæg i Herning forventes at være installeret om 20 uger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094