Svenske vognmænd får støtte til biogas-lastbiler
I Sverige har staten investeret 200 millioner kroner i organisationen Drive LBG, som er blevet ansvarlige for at introducere nye brændstoffer på markedet. Målet er at komme "hønen eller ægget" problematikken til livs. Hvem skal investere først: skal producenterne introducere nye brændstoffer eller skal vognmændene investere i de nye lastbiler først?
- Drive LBG garanterer producenterne, at der nok skal være kunder til LBG, mens transportører, der investerer i klimavenlig transport, kan være sikre på, at der er LBG at tanke, siger Robert Andrén, der generaldirektør i den svenske energistyrelse.
Indtil nu er der ydet støtte til fem produktionsanlæg, fem tankstationer, to bunkersstationer til skibe og ti langdistancebusser.
Næste skridt er at få LBG-lastbiler ud på vejene. Derfor vil staten give vognmandsbranchen investeringsstøtte til de første 159 LBG-lastbiler.
Håbet er, at det vil fremskynde et kommercielt biogasmarked i Sverige.
De to svenske lastbilproducenter - Volvo og Scania - er også involveret i udviklingen af et biogas-marked. Volvo Trucks bebudet, at de vil afprøve en ny, fordelagtig leasingmodel til LGB-lastbiler, mens Scania er med til at finansiere kørsel med ti langdistancebusser langs Norrlandskysten.
- Drive LBG og Sverige kan blive et internationalt showcase til ny LBG-teknologi gennem denne unikke satsning, siger Johan Laurell, der er projektleder i Drive LBG.
Denne artikel er fra Transportmagasinets søstermagasin, Transport I Dag. Læs mere på web-sitet: www.transportnet.se