5

Billeder

Torild Aasen i Irak.

Så er der kommet endnu en bog om chauffører og deres lastbiler. De seneste ti år er der kommer flere og flere af den slags, og det skyldes blandt andet, at FDE Fonden giver økonomisk støtte til sådanne bøger.

Er det godt eller skidt med så mange bøger om lige denne erhvervsgruppe? Ja - umiddelbart er jo godt, for der er lige så mange spændende beretninger, som der er chauffører. Og denne seneste bog fokuserer på 10 chauffører og deres historier.

Som forfatteren Jens Jessen skriver i forordet, er der i dag ikke mange danske chauffører i førerhusene på de lastbiler, der kører rundt i Europa eller langt ind i Rusland eller helt ned til Mellemøsten. Det er EU’s frie bevægelighed og den lempelige cabotagekørsel, som er skyld i det.

Minderne har man da lov at have, synger Elga Olga - og det er også denne bogs formål. Den tager et kig ned i "Lastbilernes Guldalder" og bringer beretninger fra udvalgte chauffører, som bogstaveligt talt har levet deres liv på landevejene og rastepladserne ude omkring i verden.

De tre første kapitler giver en beskrivelse af forholdene for transportbranchen. Efterhånden som lastbilerne vandt frem, kom er der afgifter på lastbilkørsel - først var det et system med skat pr. hestekræfter, senere kom egenvægtsafgift, registreringsafgift, vægtafgift - ja, det er meget sjov læsning. Det vise sig, at der altid har været afgifter på lastbiler, og de bliver bare større og større! Det er også noget, vi kan genkende i dag.

Men bogen handler først og fremmest om de chauffører, som kørte ud af landet med varer for danske virksomheder. Vi følger for eksempel Jørgen Møller-Gad fra Lolland, som startede med at køre på Sydsverige. Efterhånden gik turene længere og længere væk, og før han fik set sig om, kørte han fast på Vesttyskland, Berlin og DDR. I 1990’erne kørte han også til Italien, hvor han sov i en port hos pavens Schweizergarde.

En sømand gik i land...
Karl Lynge Svendsen sejlede langfart, men gik i land og blev lastbilchauffør i 1972. Han kørte kølevogne med frisk kød sydpå til Frankrig og Italien; men da han i 1983 avancerede til selvstændig vognmand, tog han ture til DDR og længere østpå. Længste tur var en tur til Omsk i Sibirien. Han var væk i 14 dage, og da han kom hjem igen havde han kørt 11.000 km! Andre lange ture var til Teheran i Iran og Casablanca i Marokko.

Vi tager lige en chauffør til: Bent Rishøj. For Bent startede det med lastbiler tidligt. Hans far var vognmand og købte en Mercedes L4500 med en 12 ton anhænger til ham, da han fyldte 18 år. Og så bare om at komme ud på landevejene. Det blev til mange ture til Vesttyskland med fisk, men turene gik også til Grækenland og Frankrig.

1.000 kroner om ugen
Hvad kunne en chauffør tjene dengang i 1960’erne eller 1970’erne?

Bent Rishøj svarer: - Som chauffør kunne jeg dengang tjene over 1.000 kroner om ugen baseret på kørepenge, hvor andre i normale job dengang havde en løn på 380 kroner. Så det var de ikke så ringe!

Der er også Torild Aasen, som er vokset op i Norge, men kørte Mellemøsten for danske vognmænd og transportfirmaer. At være kvinde var både en fordel og en ulempe, fortæller hun i sit kapitel. Hun sagde aldrig nej til en kørselsopgave. I dag underviser hun i musik; men der er mange minder fra turene i lastbil.

Eller hvad med Preben Jørgensen? Han levede et stille og roligt liv som mekaniker og bilsælger, indtil hans fætter en dag ringede og spurgte om han ville køre en tur til Moskva. Han havde jo stort kørekort fra militæret.

Jo, det ville han godt; men denne ene tur kom til at betyde, at Preben blev hængende i Moskva i halvandet år. Bogens forfatter udnævner også Preben Jørgensen til den danske chauffør, der har kørt længst i en eksportbil - en tur på 14.000 kilometer. Næsten til den kinesiske grænse!

Masser af minder
Det er ikke småting, som de danske chauffører har oplevet. Nogle har siddet så godt fast i mudder på en dårlig landevej, at de har måttet overnatte på stedet. Andre har oplevet at blive overfaldet i Hviderusland eller beskudt af soldater på Balkan. De har forceret bjerge i Tyrkiet og kørt i 37 graders kulde. De har måttet bestikke alle slags mennesker for at få hjælp - lige fra toldere til tandlæger; men de er vendt hjem igen med masser af minder.

Nogle har oplevet ting, som de helst ville være foruden. Andre har oplevet det modsatte i form af ekstrem venlighed fra lokalbefolkningen.

"Lastbilernes Guldalder" er en letlæselig bog - og man føler sig velkommen ind i chaufførernes liv og deres historier. De er fortalt af mennesker, som i dag er ældre i dag, men de husker deres chaufførliv så levende, at det var som det skete i går.