23948sdkhjf

VBG klar til messe i 2020

Vestfyn Trækker holdes 15.-17. maj 2020.

Der er nu kommet fastsat en dato for næste års Vestfyn Trækker transportmesse. Den finder sted fredag-søndag 15.-17. maj 2020.

Messen bliver lige så stor som sidste år, hvad angår antallet af udstillere - også selv om man ikke anvender arealet med på den anden siden af Industribuen.

- Det areal, hvor kranforeningen og SAWO stod i 2018, kan vi ikke bruge som udstillingsareal i 2020, så det bliver parkeringsareal igen, fortæller Kim Kristensen og Susanne Klitgaard Fischer, der som ansatte i VBG allerede er gået i gang med at planlægge næste års messe.

- Vi vil gerne have plads til alle, så vi skal optimere de øvrige arealer, vi har - og det er faktisk lykkedes at komme op med en plan.

Regner med 130 udstillere

Transportmagasinet: Hvor mange udstillere regner I med i 2020?

- Mon ikke vi kommer op på samme antal som sidst, siger Kim og Susanne. Den plan, vi har lavet, lægger op til omkring 130 udstillere.

- I år har vi besluttet at gøre arbejdet lidt mere struktureret end tidligere.

- Vi har arrangeret Vestfyn Trækker rigtig mange gange, så vi har fået en masse erfaringer. Vi vil bruge disse erfaringer til at gøre arbejdet lettere for alle.

- Langt de fleste udstillere booker de samme telte og faciliteter hver gang. Derfor vil vi som udgangspunkt tilbyde dem det samme som sidst. Så behøver udstillerne heller ikke krydse alt muligt af på et skema.

- Desuden er der også flere ting, som vi ønsker at sætte i mere faste rammer for simpelthen at holde priserne nede, siger Kim og Susanne.

Events og nyheder

- Endnu har vi ikke taget stilling til, hvilke events, der vil blive holdt. Det finder vi ud af, når tiden nærmere sig for åbningen og alle har gjort sig tanker om hvilke muligheder der er.

- Lige siden første gang har Vestfyn Trækker været en udstilling for vores kunder og vores kunders kunder. Den blev jo oprindelig til i forbindelse med et jubilæum, vi holdt i for over 20 år siden.

- Vi ønsker at holde udstillingen i øjenhøjde. Alle er velkomne og skal føle sig velkomne. Det skal være nemt at deltage på messen, og det skal være nemt at arrangere messen.

- For os er Vestfyn Trækker et spændende arrangement, hvor vi møder mange kendte ansigter, og hvor alle får lejlighed til at vise, hvad der findes at løsninger og nye tiltag i branchen.

Nyt kofangerprogram

Transportmagasinet: Ved I, hvilke store nyheder, der kommer med på Vestfyn Trækker 2020?

- Vi kender kun det, vi selv kommer med, siger Kim Kristensen.

- Det er ingen hemmelighed, at vi barsler med et nyt kofangerprogram. Allerede her i løbet af efteråret dukker de første nye kofangere op. Jeg tror, at vi har hele vores sortiment klar til Vestfyn Trækker - også nyhederne inden for udskydelige og opklappelige kofangere, slutter Kim Kristensen.

Tid og sted
15. - 17. maj 2020, Industribuen 20-22, 5592 Ejby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094