Ancotrans vil bruge bid af overskud til grøn omstilling
Ancotrans har arbejdet med bæredygtighed i mange år, og tager nu det næste skridt.
- Skal vi vente på teknologien, når vi ikke i mål på den korte bane, konstaterer administrerende direktør Anne Kathrine Steenbjerge.
- Vi har derfor besluttet at bruge 5 procent af det årlige overskud på at fremme den grønne omstilling. Og de penge bruger vi i første omgang på at kompensere for vores C02-udslip ved at plante træer i Uganda, fortæller hun.
Ancotrans planter træerne i et samarbejde med organisationen Trofaco.
- Vi bliver ca. 20 procent mere klimaneutrale i forhold til 2018 med det samme, og vi kan komme endnu højere op, hvis kunderne vil være med til at bidrage. Det er den eneste hurtige vej, jeg ser for øjeblikket, når teknologien ikke er på plads, siger Anne Kathrine Steenbjerge, der også er formand for brancheforeningen DI Transport
Kø-kørsel giver udfordringer
Ancotrans har i flere år arbejdet med at forbedre brændstoføkonomien via uddannelse, opfølgning, brug af modulvogntog og bedre planlægning (udenfor myldretiderne) af de tunge transporter for at styrke bæredygtigheden.
Det har hjulpet, men en stor del af den gevinst er dog ædt op af øget kø-kørsel takket være vækst i den generelle trafik. Regeringens ambitioner om at nå en CO2-reduktion i 2030 på 70 procent, vil kræve både teknologi og politisk handlekraft, vurderer hun.
- Vi har overvejet elektriske lastbiler, men endnu kan ingen biler løse vores behov for transport på over 20 ton, siger Anne Kathrine Steenbjerge.
Biodiesel er i dag for dyrt
- Der findes ikke et quickfix for at nå regeringens mål - specielt ikke for den tunge trafik. Vi har overvejet elektriske lastbiler, men endnu kan ingen biler løse vores behov for transport på over 20 ton, siger hun.
Biobrændstof har potentiale til at blive en vigtig faktor. Men det kræver politisk vilje til fjerne afgifter på biodiesel, der i dag er op til 45 procent dyrere (HVO-diesel) end normalt brændstof.
- Øget brug af biodiesel vil klart sætte turbo på den grønne omstilling, også fordi distributionen er på plads via tankstationerne som allerede eksisterer. Men prisen er stadig den afgørende faktor for os og vores kunder. Vi venter derfor på drivmidler, som er fossilfrie og fornuftige i pris, siger Anne Kathrine Steenbjerge.
- Og indtil da må vi plante endnu flere træer.
Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business |
Kilde: DI Business