Godstransport stiger fortsat
Det oplyser Danmarks Statistik.
Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg tre procent i andet kvartal sammenlignet med kvartalet før og endte på 4 milliarder tonkilometer, når der korrigeres for sæsonudsving.
Stigningen skyldes ifølge Danmarks Statistik, at den nationale transport steg fem procent., mens den internationale transport faldt tre procent. Fire femtedele af de danske lastvognes transportarbejde er nationalt.
Stigningen fastholder den opadgående trend, der har været i danske lastvognes transportarbejde siden tredje kvartal sidste år.