23948sdkhjf

Ministeren stiller skarpt på udfasning af benzin- og dieselbiler

Når dagens Transport-Rådsmøde løber af stablen i Bruxelles, vil EU’s transportministre være samlet for at drøfte hele transportsektorens påvirkning af klimaet både på landtransportområdet, inden for luftfarten og inden for søfarten. Det er emner, der i høj grad optager transportminister Benny Engelbrecht.

På landtransportområdet vil transportministeren lægge op til, at EU ser nærmere på muligheden for at udfase benzin- og dieselbiler.

- På nuværende tidspunkt er det vigtigt at være åben over for alle tiltag, som kan forbedre klimaet. Jeg vil dog især gerne se på muligheden for udfasning af benzin- og dieselbiler, som står for en stor del af transportsektorens CO2 udledning. Det bliver et af mine hovedbudskaber i dag både på selve Rådsmødet og på flere af de bilaterale møder med mine kolleger, fortæller transportminister Benny Engelbrecht.

På luftfartsområdet skal ministrene også drøfte mulighederne for en grøn omstilling af branchen. Her ser transportministeren frem til at tale om mulighederne for fælleseuropæiske løsninger samt at høre mere om de øvrige ministres erfaringer med klimatiltag på luftfartsområdet.

- Hvis EU skal nå sin klimamålsætning, skal luftfartsbranchen bidrage mere end i dag. Der er forskellige tiltag, vi kan se på for at gøre luftfartssektoren mere klimavenlig. Det er dog vigtigt at analysere alle tiltag både enkeltvist og i sammenhæng, inden vi lægger os fast på, hvilken vej vi vil gå, uddyber transportminister Benny Engelbrecht.

Transportministeren vil også dække søfartspunktet på vegne af erhvervsministeren. Her er hovedbudskabet, at EU skal hjælpe med at fremme forskning, udvikling og innovation på området, som kan understøtte nye grønne teknologier.

- Det er vigtigt, at EU-landene står sammen om at løfte klimadagsordenen, så vi kan løse de grænseoverskridende klimaproblematikker på transportområdet i fællesskab, slutter transportminister Benny Engelbrecht.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094