23948sdkhjf

Danske forskere samarbejder med international dækproducent

En gruppe fysikere fra Roskilde Universitet (RUC) har indgået et samarbejde med den internationale dækproducent Continental. Det skriver RUC på sin hjemmeside.

Samarbejdet skal løbe over de kommende tre år, hvor Continental især er interesseret i, i samarbejde med forskerne, at optimere deres test af dækmaterialers egenskaber. Til det formål bruger fysikerne fra RUC en målemetode, som de selv har udviklet, der skal kortlægge materialers mekaniske egenskaber.

Håbet er, at Continental med tiden kan bruge teknikken i deres forskning i og test af dækmaterialer. Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Teknikken skal udvide måleområdet og teste det såkaldte superpositionsprincip, der normalt anvendes til at forudsige højfrekvensegenskaber af dækmaterialer.

Tina Hecksher, lektor i fysik og hovedvejleder på ph.d.-projektet siger om samarbejdet:

- Der er en kæmpe interesse fra begge sider i at lykkes med dette projekt, fordi det kommer begge parter til gavn. Projektet lander lige ned i vores grundvidenskabelige forskning i visko-elastiske materialer og kernekompetence med at udvikle nye målemetoder. Og så er vi meget glade for, at et firma med en forskningsafdeling, der er større end hele RUC, kommer til os og kan bruge vores ekspertise, udtaler hun ifølge RUCs hjemmeside.

Samarbejdet med Continental bygger videre på et tidligere samarbejde, hvor forskningsgruppen ’Glas og Tid’ har bidraget til at udvikle en ny, klimavenlig asfalt, som mindsker rullemodstanden.

Kilde: RUC

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1