Tysk forsøg med 70 ton
Med sit EcoDuo-koncept lancerer Schmitz Cargobull et nyt transportkoncept til det europæiske marked.
Selv om konceptet gør vognmanden i stand til at transportere mere gods, det ikke belaste vejnettet yderligere. Til gengæld reducerer man CO2-emissioner. Konceptet er ideelt til transport mellem terminaler og kunder uden for byområder, lyder argumenterne fra Schmitz Cargobull, som præsenterede EcoDuo-konceptet på en tysk transportmesse kort før sommerferien.
EcoDuo-kombinationen består af to standard- gardintrailere forbundet med en dolly. Hele kombinationen er koblet til en trækker, lige som vi kender der herhjemme med modulvogntogene.Trækkeren og den første trailer har en totalvægt på 40 ton, som p.t. er det højst tilladte i Tyskland.
Vægten på den anden trailer kan variere. Den kan nå op til 36 ton og dermed overholde de skandinaviske regler.
Test i Spanien
Schmitz Cargobull tester i øjeblikket denne trailerkombination i Spanien. Vogntogets samlede totalvægt er 70 ton - den forreste trækker/trailer er på 40 ton, den anden trailer er på 30 ton.
- I øjeblikket er denne trailerkombination kun gyldig i Skandinavien, men på lang sigt tror vi, at EcoDuo vil blive set på som en miljøvenlig og økonomisk effektiv transportløsning for hele Europa, fortæller Andreas Schmitz, der er bestyrelsesformand for Schmitz Cargobull AG.
- De lange lastbiler, som vi kender i Tyskland i dag, består af trailere med en varierende længde. De kan ikke kombineres på en fleksibel måde. Det kan man netop med vores koncept, der er baseret på standardtrailere.
- Denne kombination ikke er tilladt i alle lande. Hvert land har sin særlige lovgivning, som vanskeliggør grænseoverskridende transporter; men med EcoDuo trailerkombinationen kan man let opdele vogntoget i to lovlige enheder ved landegrænsen.
Flere fordele
Ifølge Schmitz Cargobull er der følgende fordele ved EcoDuo-konceptet:
- Man nedsætter brændstofforbruget og får lavere CO2-emissioner pr. transporteret ton. Desuden reduceres belastningen fra hver enkelt aksel.
- Man forøger også transportkapacitet og får færre lastbiler på vejene, siger Andreas Schmitz, som også mener, at man kan løse chaufførmanglen, fordi en chauffør kan køre med to sættevogne.
- Det geniale ved konceptet er, at transportfirmaerne ikke behøver at investere i nye trækkere. Man overholder de gældende regler om dimensioner, og man kan bruge den nuværende infrastruktur. Intet vil ændre sig med hensyn til laste- og losningsprocedurer. Med moderne trailere med den nyeste aksel- og bremseteknologi, overholdes alle sikkerhedsstandarder, slutter Andreas Schmitz.