DSV-direktør nomineret til årets leder
DSV-direktøren Jens Bjørn Andersen er i prominent selskab med de i alt fem nominerede, der i dag er offentliggjort til prisen "Årets leder".
Jens Bjørn Andersen, der med den nylige overtagelse af den konkurrerende transportvirksomhed Panalpina i dag kan bryste sig af at være direktør for en af verdens største transportvirksomheder, er nomineret med Mads Nipper, som de seneste fem år har stået i front for pumpegiganten Grundfos, Sheela Maini Søgaard, CEO for arkitektfirmaet BIG, og lederen af Søndervangsskolen i Viby ved Aarhus, Rani Hørlyck, der i mange år har været forkæmper for tosprogede skoleelevers fremtidsmuligheder.
Den femte nominerede er Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor hun har tredoblet besøgstallet på fem år blandt andet ved at gøre historien bredt appellerende med utraditionelle virkemidler.
Prisen bliver uddelt for 18. gang af interesseorganisationen Lederne. Prisen bliver uddelt 28. november.
Bag kåringen står årets lederjury, der tæller følgende meget kompetente folk, som beskæftiger sig med ledelse fra forskellige perspektiver. Bjarne Corydon, tidligere finansminister og i dag administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen |